sirah leverede lidt af et højdepunkt mod Tricked.

Tre på stribe: sirah sætter kniven i tre Tricked-spillere

ECSTATICs stjerne viste ingen nåde til tre Tricked-spillere, da han knifede dem en efter en.

De to danske mandskaber, ECSTATIC og Tricked, kæmper i skrivende stund om en billet til CCT Season 2 Europe Series 20.

Opgørets første map, Nuke, er netop overstået. Her sikrede ECSTATIC sig - med en overtidssejr på 16-14 - en samlet 1-0-føring i opgøret. Dermed er POWER Liga-holdet blot et enkelt map fra at vinde play-in-kampen, og spille sig videre fra den lukkede kvalifikation.

Undervejs på opgørets første map leverede ECSTATIC-spillere sirah lidt af et bemærkelsesværdigt højdepunkt, da han med kniven valgte at tage et spil tre på stribe med tre Tricked-spillere.

Siddende i ventilationssystemet på Nuke, nedlagde sirah en efter en de tre Tricked-spillere - valde, Nodios og Queenix - og han gjorde det ene og alene med sin kniv.

Se det spøjse øjeblik lige her:

Opgøret er netop sat i gang igen, på map nummer to, efter en kort pause. Map nummer to er Inferno, og det er Trickeds mapvalg.

Følg med her:

Resten af danskeropgøret mellem ECSTATIC og Tricked kan følges direkte på CCTs stream herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.