nicoodoz har været i storform for OG gennem den lukkede kvalifikation.

Danskertrio jagter sidste billet til Bukarest

En plads i PGL Bukarest er på højkant, når OG tørner sammen med Apogee onsdag eftermiddag.

Tirsdag sendte de HEROIC ud af den lukkede PGL Bukarest-kvalifikation, og onsdag kan OG så tage det sidste skridt, når de klokken 16:00 står overfor polske Apogee i den lukkede kvalifikations finale.

Her venter kulminationen på ugers hårdt arbejde, hvor OG har taget vejen gennem de åbne kvalifikationer.

Først sejrede de i den anden åbne kvalifikation, og i den lukkede kvalifikation har de indtil videre gjort det af med ENCE, Passion UA, SINNERS, NAVI Junior og senest HEROIC.

For Apogees vedkommende var de qua deres plads på VRS inviteret til den lukkede kvalifikation. Her endte de i gruppe med blandt andre fnatic og NIP, som blev besejret, inden de i gårsdagens semifinale gjorde det af med BetBoom.

Dagens finale spilles som bo5-opgør, og vinderen kvalificerer sig som nævnt til PGL Bukarest, hvor blandt andre Astralis er på deltagerlisten. Turneringen spilles til april og har en præmiepulje på knap ni millioner kroner.

OG
16:00
Apogee
Odds

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.