jkaem har scammet en fan for over 11.000 dollars tilbage i 2023 til majoren i Paris.

Norsk stjerne fanget i gambling-shitstorm

Efter afsløringen på sociale medier indrømmer jkaem, at han har haft et alvorligt gamblingproblem i 12 år.

Norske jkaem fra BC.Game er havnet i en alvorlig kontrovers, efter at han ifølge en tidligere bekendt, X-brugeren erlsan, har gamblet lånte skins væk for en værdi af op mod 76.000 kroner. Og de er endnu ikke blevet betalt tilbage.

Tilbage i marts 2023 lånte erlsan en række skins ud til jkaem, så han kunne bruge dem under majoren i Paris. Ifølge erlsan blev de dog aldrig returneret, og i stedet fulgte en lang række undskyldninger og løfter om tilbagebetaling, som aldrig blev indfriet.

Sådan skriver X-brugeren erlsan i en række opslag på X, hvor han dokumenterer forløbet.

Jeg fandt på undskyldninger for ham. Han fortalte mig, at han ville opgradere mine skins. Jeg kontaktede ham flere gange, og han blev ved med at finde på nye undskyldninger.

Ifølge erlsan betalte jkaem kun 7.000 kroner tilbage efter et ultimatum den 15. marts 2024. Derefter blev endnu en deadline sat, men da den også blev brudt, valgte erlsan at gå offentligt med sagen:

Jeg gav ham en deadline den 15. marts i år for at gå offentligt med det, og det resulterede i, at han betalte ca. $1.000 af de nu $11.000 eller $14.000, som han havde lovet mig.

Sagen har vakt stor opsigt, men jkaem er langt fra den eneste professionelle spiller, der har stjålet skins. The MongolZ' stjernespiller, Senzu, var også involveret i en lignende sag – dog som kun 16-årig, hvorimod jkaem nu er 31 år gammel.

jkaem reagerer: "Jeg har et ekstremt gamblingproblem"

I en række opslag på X erkender den 31-årige rifler sine fejl og tager fuldt ansvar for situationen. Det er umiddelbart heller ikke den eneste sag, jkaem har over hovedet, da han hentyder til, at han skylder flere personer penge eller skins.

Jeg fuckede up. Jeg har et ekstremt gamblingproblem.

Jeg har ingen undskyldninger. Jeg har kvajet mig, og der er mere end én sag. Jeg vil betale alt tilbage til alle, jeg skylder penge/skins. Jeg var en idiot og jeg tager det fulde ansvar, skriver han.

Han fortæller videre, at han i samarbejde med sin organisation, BC.Game, forsøger at finde en løsning:

Sammen med BC.Game-organisationen sætter vi os ned og tager det her meget alvorligt. De vil hjælpe mig med at rette op på den skade, jeg har forvoldt alle involverede.

Gamblingafhængighed har præget ham i 12 år

I en samtale med den danske skinhandler og influencer zipeL, åbner jkaem yderligere op om sin situation og forklarer, at han i årevis har kæmpet med en alvorlig gamblingafhængighed, der langsomt har ødelagt hans liv.

Du og jeg har talt lidt privat, og du har ret. Det hele handler om en ekstrem ludomani. Det har dræbt mig langsomt i 12 år, siger nordmanden.

Han understreger, at hans førsteprioritet nu er at være ærlig over for sin familie og samtidig sørge for at betale alt tilbage til dem, han skylder.

#1(Med 3 svar)
26. marts 2025 kl. 21:23
RasmusRoev
Ingen skinbetting reklame i dette opslag? ;)

Håber gutten kommer ud af det. 11-14.000dollars er dog til at betale sig fra!
#3(Med 1 svar)
26. marts 2025 kl. 21:42
JakobHelms
Jo, men de $10.000 han skylder for at erstatte de skins er jo kun toppen af isbjerget, fordi han tydeligvis har sat sig selv i den her situation gentagne gange og skylder flere parter penge. Mon ikke man kan gange det med en håndfuld, og så bliver det da hurtigt en slat :-).
#6(Med 0 svar)
27. marts 2025 kl. 08:08
RasmusRoev
Enig :)
Hvis det er gange 10, så begynder det da bestemt at gøre ondt, og kan ændre ens fremtid gevaldigt.
Aner faktisk ikke, hvad han har tjent på cs, men skidtet er nok brugt på netop dette.
#7(Med 0 svar)
27. marts 2025 kl. 11:58
bimse
Det er oppe over 300k dollars nu :DD
#2(Med 0 svar)
26. marts 2025 kl. 21:24
grand
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Pinligt.
#4(Med 0 svar)
26. marts 2025 kl. 23:15
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Synes der har været noget med ham før med alkoholmisbrug også?
Hvis man er så afhængig af gambling der så er det nærmest også naivt at tro han ikke har spot bettet og taget de nemme odds for hurtige penge. Det frister selv folk uden gambling problemer, tænker det er fuldkommen uimodståeligt som en der har så stærkt et misbrug gennem 12 år med gambling som han har.

Det er nok næste sag der kommer. Det er ren tonali/Ivan Toney det her...
#5(Med 0 svar)
27. marts 2025 kl. 01:18
Awwdor
Mon betting arbejdsgiveren udbetaler hans løn i spins på hjemmesiden eller skins
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.