
"Hvis vi taber, kan det blive anset som matchfixing"
Når Lynn Vision og Rare Atom lørdag formiddag tørner sammen i den kinesiske kvalifikation, til PGL Astanas lukkede asiatiske kvalifikation, så er der ekstra meget på spil for kinesisk Counter-Strike i major-regi.
Således har Lynn Vision forud for opgøret bragt lidt af et VRS- og major-dilemma op. Her stiller Lynn Vision-lejren store spørgsmålstegn ved VRS-systemet i dets nuværende forfatning.
Det forholder sig nemlig noget så bizart, at Lynn Vision med en sejr over Rare Atom kan skade hele den kinesiske region i major-regi.
Lynn Vision har bragt den bizarre sag op i et længere opslag på X, hvor de bringer et stort dilemma på banen, og sætter store spørgsmålstegn ved hele VRS-systemet.
En speget sag
Dykker vi nærmere ned i sagen, så drejer sig om, at den asiatiske MRQ-turnering er inddelt i tre regioner, med i alt fire majorpladser på spil.
Den fjerde plads går til regionen med det næstbedste asiatiske hold efter The MongolZ, som ligger i toppen og går direkte videre til majorturneringen. Lynn Visions modstander lørdag, Rare Atom, er lige nu det næstbedste placerede hold i Asien.
Men formår Lynn Vision at besejre Rare Atom i lørdagens kamp, så giver det hold fra andre asiatiske regioner muligheden for at indhente det kinesiske hold, og måske endda overgå dem.
I så fald vil den kinesiske region miste den anden mulige majorplads.
Det er netop dét, der har fået Lynn Vision-lejren til at reagere og melde ud på X.
I opslaget går de så langt at de nærmest spørger, om de skal tabe med vilje.
Hvis vi vinder, får Kina kun én majorplads, og hvis vi taber, kan det blive anset som matchfixing, lyder det blandt andet i det lange opslag.
Det er blandt andet LAN-turneringer i de andre regioner, såsom MESA Pro Series Spring i Mongoliet, fra den 1. tli den 3. april, der kan booste andre holds chancer, i de andre asiatiske regioner, og dermed true de kinesiske holds chancer.
Hele opslaget fra Lynn Vision kan læses her:
HLTV løftede i starten af ugen sløret for en ny feature, der gør det muligt, at følge jagten på majorpladserne live, ligeledes i de forskellige regioner.
Det kan du læse meget mere om her, mens VRS-stillingen i Asien og de forskellige regioner kan ses her.