
M80 vinder major-afgørende kamp i VRS-ræset
I nat blev de fem mandskaber, som skal repræsentere Amerika ved majoren i Austin, mere eller mindre bekræftet efter en dramatisk head-to-head.
Wildcard og M80 stødte nemlig sammen i den lukkede PGL Astana-kvlaifikation, hvor der, foruden en plads til den kasakhstanske turnering, også var et major-spot på højkant.
Inden kampens start var Wildcard foran på VRS-ranglisten og indtog en femteplads, som ville sikre dem den sidste plads videre til majoren, men M80 havde det hele i egne hænder.
Meget dramatisk lå det tysk-amerikanske lige bag dem på sjettepladsen, og skulle det blive til en sejr, ville femtepladsen stort set blive garanteret, da holdene ikke har andre turneringer tilbage inden majorens invitationer falder den 7. april.
Semifinalen i kvalifikationen startede også ud med at være en dramatisk affære, da vinderen af Mirage først blev fundet i dobbeltovertid, da M80 trak det længste strå. Knap så spændende var Inferno, der blev vundet på dominerende vis med 13-4.
Efter sejren har M80 som bekendt nemlig overhalet Wildcard og ligger dermed på femtepladsen, og selv hvis de skulle tabe finalen til BLUEJAYS, vil de fortsat have flere point end Wildcard per HLTV's simulering.
Dermed slutter M80 sig til MIBR, FURIA, paiN og Liquid til majoren i Austin. Det sidstnævnte mandskab kommer til at blive inviteret direkte til tredje stadie. Wildcard skal derimod spille MRQ'en, hvor tre ud af otte hold går videre.