
AMERIKANERE SKYDER DANSKERHOLD I SÆNK
Sidst de var i Rumænien havde Complexity ikke det store at skyde med. Denne gang, ved PGL Bukarest, har de allerede udlignet antallet af sejre de fik ved PGL Cluj-Napoca, sidst de var i landet.
Således fik amerikanerne den bedst tænkelige start på turneringen i Bukarest. Deres gode start kom på bekostning af danskerholdet Falcons, der fik en Counter-Strike-lektion af det nordamerikanske mandskab.
Lektionen begyndte på Train, som Complexity havde valgt til lejligheden. Train endte med en sikker sejr til amerikanerne, der lukkede den ved stillingen 13-6.
Complexity-dominansen fortsatte på Falcons' map, Dust2. Danskerholdet blev atter skudt i sænk, denne gang med cifrene 13-5 til Complexity, som dermed højest overraskende åbner turneringen med en sejr.
En stor skalp for Complexity, om end det var mod et benløst Falcons-mandskab, der ikke havde meget at skyde med. De to danskere, Magisk og TeSeS, var de to bedste Falcons-spillere i nederlagets stund. I et opgør, hvor end ikke m0NESY ville kunne have reddet den hjem for falkene.
Falkene, der var reduceret til vingeskudte fugle af Complexity, skal mandag spille "0-1"-kamp.
Complexity slutter sig til gengæld til de andre overraskelser fra første runde, Rare Atom og 3DMAX, i mandagens topkampe.
Stillingen i gruppespillet ved PGL Bukarest 2025:
1-0
-
Rare Atom
-
3DMAX
-
G2
-
Complexity
0-0
-
Aurora
-
paiN
-
Liquid
-
Legacy
-
FaZe
-
Astralis
-
FURIA
-
Apogee
0-1
-
Virtus.pro
-
The MongolZ
-
GamerLegion
-
Falcons