cadiaN og tropperne fik polske klø.

cadiaN: "Vi giver dem for meget plads"

Astralis tabte tirsdag deres tredje kamp ved PGL Bukarest. Dust2.dk snakkede med cadiaN efter kampen.

Dust2.dk ved PGL Bukarest i Rumænien.

Håbet om at nå slutspillet ved PGL Bukarest led lidt et knæk for Astralis, da de mandag tabte til polske Apogee i de to mandskabers indbyrdes "1-1"-kamp.

Med nederlaget dumper Astralis ned i tabellen i turneringens gruppespil, hvor de nu er 1-2 samlet, og onsdag skal spille den første af mindst to "vind eller forsvind"-kampe.

Kort efter opgøret var overstået tog Dust2.dk en snak med Astralis' holdkaptajn, cadiaN. Det var en fattet, men tydelig skuffet cadiaN, der tog sig tid til at snakke med os.

Den rutinerede ingame-leder roste modstanderholdet efter kampen. Polakkernes lidt uortodokse spillespil gjorde det ifølge cadiaN svært for Astralis, at få greb om og kontrol over kampen.

De (Apogee, red.) spiller godt. Det viste de også i går (mandag, red.) mod MongolZ. Det er lidt af en overraskelse, at de har gjort det så godt indtil videre ved det her LAN.

Jeg synes vi kommer til at spille lidt for meget på bagkant. Vi giver dem alt for meget plads og lov til at diktere spillet, efter den måde de gerne vil spille på. De har en lidt anderledes spillestil, end den man f.eks. ser blandt top 10-holdene, som er præget af at de spiller mere ud af "spawn". Og hvis man ikke hurtigt får lukket ned for dem, så får de momentum, og så bliver det svært at kontrollere. Det var lidt det, der skete på begge maps (Mirage og Ancient, red.).

Tilfreds med egne præstationer

Efter Astralis' sidste turnering, BLAST Open, fik cadiaN en del kritik efter den 29-årige Astralis-kaptajn havde spillet sit hidtil dårligste event i karrieren.

Indtil videre ved PGL Bukarest har cadiaN på et individuelt plan været langt bedre med. Han er da også godt tilfreds med sine egne præstationer, til trods for, at holdet dog ikke helt har leveret, hvis man ser bort fra den gode åbningskamp mod FaZe.

Indtil videre synes jeg, at jeg har spillet godt til det her LAN. Jeg har spillet professionelt i 10-11 år, og har lige haft karrierens dårligste event. Men det er også baseret på fire maps, hvor vi taber alle fire. Det er de færreste, der kommer ud af dét, med gode statistikker.

Jeg vil stadig gerne præstere bedre, men det synes jeg som sagt også jeg har gjort indtil videre i den her turnering. Jeg har spillet nogle gode maps her indtil nu. Jeg spillede en fin kamp i går (mandag, mod 3DMAX, red.). Derudover handler det også om, at når vi spiller godt sammen, som et hold - og det gør vi kun på nogle maps lige nu - så påvirker det ikke kun ikke bare min præstation, men alle andres.

Hvilke maps kniber det på for jer lige nu?

Normalt er vi rigtig gode på Ancient, men der spiller vi bl.a. en dårlig T-side i dag. Normalt snitter vi flere runder på T-siden end vi f.eks. gør i dag, og så giver det ikke så meget ekstra at lege med på CT-siden.

Inferno er et andet map vi normalt er gode på, men som vi tabte på til 3DMAX. Alt i alt har vi nogle maps i poolen, som vi bare skal vinde, hvis man vil vinde kampene. Det har vi ikke gjort.

Omvendt, så er Dust2 og Mirage nogle maps, som vi har haft vores udfordringer med, og som vi stadig mangler at arbejde en del på.

Ikke samme overblik

Apropos de forskellige maps, så erkendte cadiaN på mediedagen forud for PGL Bukarest, i et interview med BanKs, at han i sin nye rolle som rifler ikke helt har det samme overblik på CT-siden, som han før har haft som AWP'er, mens det dog på T-siden er det samme som tidligere.

Vi bad cadiaN uddybe den udtalelse lidt nærmere.

Det handler f.eks. om, at når man står som anker på B, på Mirage, så er det svært at aktivere hvad folk skal gøre på midten. Hvis vi f.eks. skal ud og retake mid, eller connector, så er det svært at styre tempoet derfra.

Omvendt, på T-siden, hvor jeg spiller mapkontrol-positioner, og er i kaosset - midt i det hele - hvor det hele sker. Derfor er det vigtigt på CT-siden, at vi også har andre der kan løfte opgaven. Der synes jeg også vi har andre på holdet, der er gode til at kommunikere, og komme op med de rette planer og løsninger.

Et lille danskerbrag

Til sidst sluttede vi af med at spørge ind til den kommende MRQ-turnering.

Mandag aften opdaterede Valve deres ranglister, og på baggrund af det blev der sendt invitationer ud til majoren. Her blev det endelig officielt, at cadiaN og Astralis skal spille den europæiske MRQ-turnering, der fungerer som kvalifikation til majoren i Austin.

Her skal cadiaN og co. efter at dømme op imod OG i deres første kamp. Formentlig venter der altså med andre ord et lille danskerbrag i MRQ'ens første runde.

cadiaN satte afslutningvis lidt ord på den kommende kamp mod OG, og MRQ-turneringen som helhed.

Det bliver et lille danskerbrag. Vi spillede også mod dem for en måneds tid siden, tror jeg, hvor vi slog dem i kvalifikationen til IEM Dallas. Det er helt sikkert et hold med en opadgående formkurve. De gør det godt, og deres tre danskere (Chr1zN, Buzz og nicoodoz, red.) er tre dygtige spillere. På papiret er vi favoritter, men det var vi også i dag, så vi skal præstere bedre.

Det havde klædt majorens værdighed, at MRQ-turneringen også ville være på LAN, i stedet for online. Og uden åbningskampe, der er BO1 (bedst-af-en, red.). Men det er sådan det er. Det er som det er, og det skal vi kunne præstere under. Vi glæder os til at spille mod OG, og føler os ret selvsikre.

Inden cadiaN og Astralis tager hul på MRQ-turneringen, fra den 14. til den 17. april, så har de dog fortsat lige mindst én kamp mere ved PGL Bukarest.

Onsdag spiller Astralis "vind eller forsvind"-kamp i den rumænske hovedstad.

#1(Med 16 svar)
8. april 2025 kl. 14:18
9600BAUD
Det er lige præcis problemet! “… føler os ret selvsikre.”, på trods af at de næsten ikke vinder nogle pistol runder samt at de taber mod en eco med en smoke og en tech9…

Man tager til landskamp aftenen før en vigtig kamp og “slapper af”, fordi de føler sig selvsikre. De burde grinde lidt og træne Anubis og få rettet fejl på mirage og dust2.

/baudie
#2(Med 0 svar)
8. april 2025 kl. 14:23
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Vi har set, at de har været til landskamp inden en kamp...
#3(Med 1 svar)
8. april 2025 kl. 14:26
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Så kan der snart heller ikke koges mere suppe på en landskamp, der blev spillet for tre uger siden ;-)

/sofatræner
#8(Med 0 svar)
8. april 2025 kl. 16:15
JakobHelms
Der kommer til at blive kogt suppe på samtlige landskampe der spilles på cirka samme dag som en Astralis-kamp fra nu af, og lige indtil Staehr er primær spiller på orben hos Astralis, dét kan du være sikker på :-)
#5(Med 11 svar)
8. april 2025 kl. 14:41
Madsen
De havde jo lavet alt forberedelse og haft træning så om de havde holdt fri på hotel værelserne eller taget til landskamp er fuldstændigt ligegyldigt
#6(Med 10 svar)
8. april 2025 kl. 14:54
9600BAUD
Nu ved jeg godt at det bare er en ‘hobby’ som de tjener penge på, men det er lidt uprofessionelt og havde været helt uacceptabelt i den branche jeg kommer fra.

Naturligvis er der forskel på at slappe af og forberede sig end at tage til landskamp. Bare tiden på transporten til og fra stadion og det at komme retur efter midnat ser lidt skidt ud. Havde de vundet og været afsted i lang tid, så havde de måske brug for det. Dog uden at smide det på sociale medier osv. Den var ikke gået mange andre steder og forstår bare ikke at de ikke tager det mere seriøst. Det er jo bare et enkelt eksempel og viser bare en noget amatøragtig tilgang til deres sport/hobby i mine øjne.

Der ville også være bøder eller en bænkplads til en professionel fodboldspiller, hvis vedkommende tager afsted til efter midnat, dagen inden en vigtig kamp. En pro spiller blev smidt af holdet, fordi han spillede fifa efter midnat, hjemme i egen stue inden en vigtig kamp.

Men de hygger sig bare og kan forstå at flere synes at det er acceptabelt, men jeg synes at det er sløjt ikke at optimere sin forberedelse.

/baudie
#7(Med 6 svar)
8. april 2025 kl. 15:51
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
instagram.com/madridiconic/p/DBhQmAFMOzZ/

Og det er bare ét af 1000 eksempler.
#9(Med 5 svar)
8. april 2025 kl. 16:21
9600BAUD
Hvilken vigtig kamp spillede Real Madrid dagen efter - eller forstår du slet ikke ovenstående?!

Umiddelbart tabte Real Madrid på hjemmebane med 0-4 nogle dage senere til ærkerivalen!

Der er en omvendt Cavling pris på vej!

/baudie
#10(Med 4 svar)
8. april 2025 kl. 16:25
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Som skrevet står. Det er ét af 1000 eksempler, både før og efter kampe.
#13(Med 3 svar)
8. april 2025 kl. 16:41
9600BAUD
Hold kæft det er morsomt at du skrev ‘sofatræner’ og jeg ikke fangede at du er fuld troll. Troede kun at det var første april en gang om året. Naturligvis “må sportsfolk være oppe til efter midnat” (også fx nytårsaften - bare inden du finder eksempler på det også), måske bare ikke dagen før en vigtig kamp. Men andre dage, i sommerferien eller nytårsaften er det måske fair nok :)

God aften,

/baudie
#14(Med 2 svar)
8. april 2025 kl. 16:58
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
De må gøre hvad de vil i deres fritid. Når de har fri, så har de fri. Til en vis grænse selvfølgelig. Men jeg tænker lige det er indenfor grænserne, at tage ud og se bold - uanset hvilken slags. Og det burde du også vide, indenfor din branche.

Og så kan der som sagt heller ikke koges mere suppe på den landskamp. :-)
#16(Med 1 svar)
8. april 2025 kl. 17:01
9600BAUD
Fair nok, sidste ord om den landskamp er skrevet herfra og så må vi håbe på lidt bedre resultater for de danske hold :)

I 1992 tog spillerne vist på McD inden en af kampene, så måske det kunne være løsningen?! De vandt jo hele skidtet dengang. Tror dog at de var i seng inden midnat, trods alt :)

/baudie
#18(Med 0 svar)
9. april 2025 kl. 08:24
eyM
Jeps det var inden semi 🤣🤟
#11(Med 2 svar)
8. april 2025 kl. 16:27
eyM
Tror ikke helt du er klar over, hvor mange timer og hvor meget pres der bliver lagt på spillere i den organisation.

Jeg ved ikke, hvor meget, det har ændret sig. Men jeg ved dog, at dengang xyp og Glaive blev sygemeldt med stress, der var det satme ikke for sjov.

Det vil også altid være individuelt, hvordan du forbereder dig bedst. Du aner ikke om Astralis’ sportspsykolog har sagt til Cadian “gå ud og hyg dig dagen før. Tænk på noget andet”.
Jeg er i princippet enig med dig i, hvordan JEG også ville gøre det. Det betyder ikke, det er ligningen for alle.

Maradona var en gud med en bold, selvom hans idé om træning var byture og kokain.
#15(Med 1 svar)
8. april 2025 kl. 16:56
9600BAUD
Jeg er godt klar over presset og har selv spillet i bedste fodboldrække i landet, sammen med landsholdsspillere fra ind og udland. Der er kæmpe forventninger og tilskuere osv.

Det er tænkeligt at det var godt for Astralis at tænke på noget andet, men havde nok været klogere at se den sammen på TV for ikke at skabe yderligere pres.

Bedre eksempler er nok Jon Jones i MMA, der vandt utallige kampe efter at have taget stoffer eller Mike Tyson der heller ikke trænede optimalt i længere tid og alligevel vandt. Men når resultaterne svigter kan man i det mindste se ud som om man gør sig umage og forbereder sig så optimalt som muligt.

Jeg er hverken forarget eller andet, men forstår simpelthen ikke at de ikke er mere professionelle.

/baudie
#17(Med 0 svar)
8. april 2025 kl. 17:13
eyM
Jeg er igen enig. Men man ved bare ikke, hvad der er bag… hvem siger, det ikke er længere oppe, den beslutning er taget, eller et råd fra en psykolog, et familiemedlem, eller en desperat løsning fordi alt andet ikke har virket.

Jeg tror bare ikke, det er så 1til1.
Men jo, jeg er selv af den overbevisning at tiden bruges mærkeligt.
#12(Med 0 svar)
8. april 2025 kl. 16:29
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Brormand, kom videre. Vi har hørt at du er gigantisk forarget over den landskamp, men du kan ikke blive ved med at skrive det som et argument i hver nyhed omkring dem.
#4(Med 0 svar)
8. april 2025 kl. 14:38
larzN
ZzZzZ
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.