
Nu starter slutspillet i Lund
Så er det blevet tid til at uddele VRS-point i Lund.
Vi har ramt slutspillet i Level Up LUND!
Astralis Talent og Sashi Esport skal sammen med danskerne i NIP og 9INE forsøge at få svensken ned med nakken.
Vi var på pletten lørdag i Sparbanken Skåne Arena i Lund, hvor vi fulgte alle de danske hold gennem en lang dag i gruppespillet, hvor Astralis Talent overraskede ved at vinde deres gruppe over 9INE og Tricked. Det kan du læse alt om her:
Men nu står den på kvartfinaler, og de to danske hold skal op imod de to hjemmebanedarlings fra EYEBALLERS og Johnny Speeds.
Det var de to hold med klart mest opbakning fra de svenske fremmødte i arenaen, og begge hold vandt også deres grupper over hold som NIP og Sashi Esport.
Alle kvartfinalerne har kampstart klokken 10:30 og opgørene ser ud som følger:
NIP -
TNL
9INE -
Alliance
Sashi Esport -
EYEBALLERS
Astralis Talent -
Johnny Speeds
Slutspillet foregår med single elimination, og der vil også blive spillet en bronze-kamp mellem taberne af de to semifinaler. Præmiepuljen på 40.000 danske kroner fordeles til top 3.
Ligesom i går så viser 7ri kampene med dansk kommentering.
Level Up LUND! har også en officiel stream med engelsk kommentering, som du kan se her.