NiKo er ikke tilfreds.

ZywOo og NiKo er ikke blandt de bedste i majoren

Verdens to bedste spillere fra 2023 er begge videre til slutspillet ved den første major i CS2, men ingen af dem er blandt de 20 bedst ratede i majoren.

Både Vitality og G2 er klar til kvartfinalerne ved PGL CS2 Major Copenhagen 2024.

Så er ZywOo og NiKo sikkert topperformere i majoren, tænker man måske.

Men det er faktisk ikke tilfældet. De to superstjerner blev kåret som den bedste og næstbedste spiller i 2023 af HLTV, men her ved majoren er de faktisk ikke engang blandt de 20 bedst ratede spillere i slutspillet.

Ud af de 40 spillere, der træder ind på scenen i Royal Arena, er ZywOo den 21. og NiKo den 29. bedste målt på spillernes præstation i Elimination Stage.

I stedet er det Spinx og flameZ, der har taget teten hos Vitality, mens m0NESY ligger langt over sine holdkammerater hos G2.

Her er de ti bedste spillere fra Elimination Stage målt på rating:

Ikke helt overraskende er det spillere fra de to hold, der gik 3-0 i Elimination Stage, MOUZ og Spirit, der indtager mange af topplaceringerne. Specielt MOUZ var dominerende i deres vej til Royal Arena, hvilket resulterer i at fire ud af deres fem spillere er blandt stadiets ti bedst ratede.

Spinx hentydede i et interview med HLTV, at ZywOo fysisk ikke var på toppen under Elimination Stage, hvorfor vi måske kan forvente et niveauløft hos franskmanden.

Til gengæld udtalte HooXi i starten af Elimination Stage til Dust2.dk, at NiKo og huNter- var tæt på at være tilbage i storform, hvilket vi ikke har set endnu.

Her er de bedste danske spillere i Elimination Stage:

  • Danmark nicoodoz - 1,08

  • Danmark Patti - 1,04

  • Danmark sjuush - 1,02

  • Danmark kraghen - 1,02

  • Danmark Queenix - 0,99

#1(Med 0 svar)
26. marts 2024 kl. 12:05
detura
Niko på 1,05 er sgu undervældende. Hunter på 1,08 er immervæk en forbedring og han har vist bedre spil, men der er stadig noget vej til den hunter, man kender.
Zywoo med 1,12 er heller ik vildt, men stadig pænt og i sær på trods af noget fysisk, der modarbejder ham.
#2(Med 0 svar)
26. marts 2024 kl. 13:38
Pand43N
Altså jeg er helt med på Mouse ser gode ud og har talent.... Meeeeen når det så er sagt, de har spillet imod ECSTATIC og Eternal Fire BO1 - begge 13-11 som kunne have gået begge veje! Også har de kørt Complexity midt over mod deres endegyldige 2-3 resultat.

Form mæssigt, tænker man Mouse tager G2 - men jeg har min tvivl på de nu er så gode Mouse alligevel.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.