fnatic spolerer electroNic-debut
Virtus.pro taber til verdens nummer 39 i deres debut med electroNic ved ESL Pro League.
Efter en neglebider af en kamp må det russiske mandskab anført af Jame se sig slået af ingen ringere end fnatic. Holdet, der kun er med ved turneringen grundet deres partnerstatus.
Virtus.pro løb med en snæver 13-11-sejr på seriens første map efter at have været bagud med 4-8 ved halvlegen. De kæmpede sig tilbage med otte sammenhængende runder på CT-siden særligt takket være n0rb3rt og nåede matchpoint med et ninja defuse.
På andet map gjorde fnatic dem dog kunsten efter, da de kun tabte en enkelt runde på CT-siden for at sikre en 13-9-sejr.
Afgørelsen faldt derfor på Ancient, hvor electroNic gjorde sit med en 1.45 rating i en nervepirrende kamp, der var tæt til det sidste, inden fnatic lukkede kampen i 24. runde.
Mens fnatic kan se frem til at møde 3DMAX i gruppens upperbracket, må Virtus.pro en tur ned i lowerbracket, hvor SAW venter.
Portugisiske SAW tabte med 2-0 til 3DMAX efter overtid på begge maps. Først en enkelt overtid på Vertigo og senere to gange overtid for at afgøre Inferno.