Mystik omkring aflysning af NL-Party
I går kunne vi på Dust2 fortælle, at billetsalget til Nordsjælland Lan-Party tog fart og at der ifølge deres hjemmeside var solgt 674 ud af 800 billetter. I dag har arrangørerne meldt ud, at lanet bliver aflyst.
Læs også: Billetsalget til NLP tager fart
Det fremgik ellers af NLP's hjemmeside, at de havde fået solgt 674 ud af 800 billetter, men dette var desværre ikke nok til at dække alle omkostningerne. Derfor har Nordsjælland Lan-Party i dag skrevet på deres hjemmeside og Facebook, at de er blevet nødsaget til at aflyse.
Vi kontaktede administrationen bag NLP for at høre, om de mere præcist kunne uddybe, hvorfor de har måtte aflyse. Desværre kunne Alexander Franck, medansvarlig til NLP, ikke fortælle noget nyt, som ikke stod på deres hjemmeside.
Hvorfor aflyser i NLP i år?
Der er desværre ikke solgt tilstrækkelig med billetter til at dække udgifterne. Derfor er eventen ikke økonomisk forsvarligt, og derfor har vi valgt og annullere årets event. Vi håber på at kunne vende stærkt tilbage.
I skriver ellers, at I har solgt 674 billetter ud af 800 - hvordan kan det ikke være nok?
Vi har solgt 674 billetter, men målet er højere end de 800 deltagere. Hvorfor det med 674 ikke kan lade sig gøre økonomisk, ved jeg ikke. Jeg ved blot, at der ville kunne være plads til 1200 mennesker.
Er det så sandt, at I har solgt 674 billetter eller er det et opdigtet tal?
Jeg sidder primært i pressen til NLP og står derfor ikke for det økonomiske, så det vil jeg ikke kommentere på, men det går jeg da ud fra.
Der var ellers lagt op til, at det skulle blive et fedt LAN. Der var gjort meget ud af blandt andet stream og Youtube, hvor JERN, Kregme, SEBM1337 og flere skulle have været til stede. Desværre var omkostningerne for store i forhold til det antal solgte billetter. NLP har understreget, at alle købte billetter vil blive refunderet og at der vil komme yderligere information i næste uge.
Der er derfor også mange skuffede personer, som tilkendegiver deres frustration på eventets Facebook side. Mathias Olsen er blandt de utilfredse og har kommenteret følgende på eventes Facebook: "Satme dårlig stil alligevel, sen udmelding. Har bestilt hotel og alt muligt for at kunne komme med."
Flere brugere er også uforstående over for, at 674 solgte billetter åbenbart ikke var nok til at holdet turneringen. Her skriver Janus Christensen: "Hvad så med folk der har taget fri og aflyst en masse pga det???? Der var solgt 678 billetter....." Flere af brugerne har skrevet, at de en anden gang ikke vil købe billetter til NLP og ønsker NLP "Held og lykke" med billetsalget til næste år.