Hej alle,
Jeg har i længere tid gået med et ønske om, at træne et hold og bidrage til deres videre udvikling - både som spillere og holdkammerater.
Er selv 28 år gammel og bor i Midtjylland - flytter dog til Aarhus om et par måender.
Jeg er uddannet Datatekniker og har arbejdet som bl.a. netværks ingeniør samt konsulent.
Har spillet CS siden 1.3 - dog først kompetitivt fra overgangen til Source omkring år 2007. I CS:GO har jeg omkring 5.000 timers spilletid, og har ageret in-game leader på diverse hold over en perioede på 4 år. Når det er gået bedst, har jeg (og mit hold) formået at spille med lige udenfor top 10 i Danmark - dette er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men én jeg føler er realistisk.
Har tidligere, i omkring 6 måneder, trænet en gruppe unge spillere (9-13 år) i en lokal forening kaldet Esport Brande. Dette var meget basal træning grundet niveaut, hvilket også har bidraget til, at jeg gerne vil forsøge mig med nogle væsentligt bedre spillere.
Føler jeg har en masse at bidrage med, både ifht. det taktiske, kommunikation samt teamplay men ikke mindst også det sociale.
Ovenstående er selvfølgelig en meget kort introduktion. Men hvis du tænker, at jeg måske er det rigtige fit til dit hold, tager jeg hellere end gerne en længere samtale om, hvordan vi konstruktivt kan få nytte af hinanden!
Mvh.
Martin Lorensen (inov)