Astralis kommer for femte gang i streg til at misse majoren.

5 missede majors i streg: Så tæt (eller langtfra) var Astralis på dem

Det danske mandskab har haft problemer med at nå verdens bedste turnering.

PGL Major Antwerpen 2022.

Det er den seneste major, som Astralis har spillet med til, og den kedelige tendens bliver som bekendt ikke brudt ved majoren i Austin.

Torsdag aften blev den danske esportmastodonts skæbne nemlig afgjort, efter B8-mandskabet vandt den afgørende kamp i den europæiske MRQ og eliminerede Astralis.

Dermed fortsætter den kedelige tendens med problemer i kvalifikationsturneringerne for majoren, og hvis man tager et kig over de seneste fem forsøg, ser det kritisk ud.

Ved to af de fem majors er det danske mandskab gået 1-3, mens de bedste resultater var sidste år og ved denne kvalifikation, da holdet tabte i decider-kampene blandt hold, der er gået 3-2.

Astralis havde de bedste muligheder i denne kvalifikation, da de kunne have vundet over Metizport i 2-1-kampen og kvalificeret sig uden at skulle ud i decider-kampe.

Astralis' resultater ved de seneste fem major-kvalifikationer

  • USA BLAST Major Austin 2025: 7. plads i MRQ

  • Perfect World Shanghai Major 2024: 2-3 i RMR

  • Danmark PGL Major København 2024: 4.-6. plads i Last Chance-kvalifikation

  • BLAST Major Paris 2023: 1-3 i RMR

  • Brasilien IEM Rio Major 2022: 1-3 i RMR

Ved majoren i Antwerpen røg Astralis ud på en 9. til 11. plads i det første stadie.

#1(Med 5 svar)
17. april 2025 kl. 20:12
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
For helvede… spiller for spiller er det jo et super hold 🙁
#2(Med 1 svar)
17. april 2025 kl. 20:18
odens
Er det overhovedet det længere ? Altså jeg er med på de var det i CS:GO

Men hvem af dem har vist noget i CS2 ?

Tror bare vi må komme til den arkendelse at CS2 har været det største nurf på dansk CS nogensinde.
#3(Med 0 svar)
17. april 2025 kl. 20:19
fredl
Synes nu device gør sit.
#4(Med 2 svar)
17. april 2025 kl. 20:22
kagemandtoga
på papiret burde det være, men de kan bare ikke få det til at fungere
#7(Med 1 svar)
17. april 2025 kl. 21:22
odens
Hvorfor er de gode på papiret i CS2 ?
#8(Med 0 svar)
18. april 2025 kl. 11:52
kagemandtoga
Tja når man ser navnene så er 4 af dem top 20 spillere godt nok fra 23 og halvdelen af den tid var dog godt nok CSGO, men 4 potentielle top 20 spillere også danmarks ''største'' talent i Staehr.
#5(Med 0 svar)
17. april 2025 kl. 20:34
wazorntB
Kan man hverken slå metizport eller b8 i afgørende kampe om at komme med, så har man måske heller ikke meget at gøre til en major. Skuffende igen desværre 😞
#6(Med 0 svar)
17. april 2025 kl. 20:52
Vinther
Stavn er seriøst piv i CS2
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.