Magasinet Penge med fokus på esport i aften
I aften klokken 21:55 bliver magasinet Penge sendt på DR1, og her vil der være fokus på esport. Det kommer i kølvandt på Astralis' triumf ved ELEAGUE Major, hvor danskerne slog sig fast som verdens bedste CS:GO hold.
DR har forud for programmet været på besøg hos blandt andre torben fra Fragsters, hvor han fortæller, at han ikke længere er studerende - han er gået fuldtid med gaming, hvor han tjener 2.500 kroner om måneden.
Jeg følte ikke, at jeg både kunnne spille computer på eliteplan og studere samtidig. Jeg følte, at jeg måtte gå efter drømmen eller tage den sikre vej, som mange måske nok ville anbefale. Jeg skulle følge hjertet eller hjernen. Og jeg valgte hjertet.
torbens far kommer også til at indgå i programmet, hvor han fortæller om, at han nu har sat sig ind i esport og kan se, at det er et marked i vækst.
Det mærker spillerne fra Astralis, og den nye mand gla1ve fortæller, at spillerne tjener en grundløn på 62.000 om måneden, og derudover kommer der præmiepenge.
Det er utrolig dejlig, at kunne lave de her penge. Men også at få sådan et godt omdømme og vinde de prestigefyldte turneringer. Det gør bare noget ved en. Du bliver bare glad inden i.
Du kan se hele udsendelsen i aften klokken 21:55 på DR1, hvor der vil være fokus på, hvor mange penge vi bruger på at spille computer, og hvor mange penge der er kommet i esport.