Quantaya vender tilbage med talentfuldt lineup
Quantaya har længe stået uden hold, men nu er de tilbage med en spændende blanding af talentfulde spillere.
Tidligere har bl.a. dust2.dk ekspert 7ri tørnet ud for Quantaya, sammen med traNee, INX, Ryxxo og Twinx. Nu er Twinx tilbage i den håbefulde organisation med fire nye spillere.
- LETHAL
- zagal
- skralde
- Twinx
- zyh
Dust2.dk fik fat i en kåd Lethal:
Vi vælger i dag at gå officielle! Vi vil fremover repræsentere den FARLIGE DRAGE Quantaya-gaming, og glæder os egentlig bare til at få spillet en masse, komme til Copenhagen Games, og vise, hvad vi kan.
Jeg har personligt headhuntet fire farlige maskiner til dette hold, hvor vi alle deler den samme mentalitet og passion for CS. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kan nå langt. Vi har alle været vidt omkring på forskellige hold uden hidtil at slå igennem for alvor, hvilket vi har intentioner om at lave om på! Ydermere taget i betragtning, at holdene på i bunden af top 10 er seriøst inkonsistente, så er vi der nok indenfor kort tid, mens der skal lægges lidt mere tid i, før vi kommer op af listen og udfordrer vaskebjørnen, men husk på: Drage > vaskebjørn.
Holdet består af MC twinx, der fyrer svedige beats, mens han svinger stokken. Det 17-årige talent skralde aka booeste mig, der er kendt for at være tør(tak til ryxxo), support-spiller og 1.6 legende zagal, der supporter mig IRL og ingame, Den fantastiske stemningsspreder og humørbombe zyh, der er træt af børn, og vil spille med rigtige mænd (og skralde) samt sidst og ikke mindst taktisk geni, MIG.
Til sidst vil jeg sige pas på derude, fordi den farlige drage spiser noobs. Peace out
Spillerne og organisationen har lavet en kort aftale, som gælder til og med Copenhagen Games. Dog er der mulighed for at forlænge, hvis begge parter er interesserede.
Twinx har tidligere bedrevet flot spil i Quantaya-trøjen.