"Hvad laver de?" tænker TYLOOs Jee måske.

Bizar hændelse i kinesisk majorkvalifikation

En spiller var ikke logget ind på den rigtige Steam-konto, og det betød at DogEvil blev taberdømt.

Det er ikke kun i Europa, at kvalifikationen til BLAST.tv Austin Major 2025 er i gang.

Den kinesiske MRQ er også godt i gang. Eller "godt" er måske så meget sagt.

Der var kun to kampe på programmet tirsdag, men kun den ene blev spillet. Lynn Vision vandt 2-0 over Rare Atom, men det er ikke det interessante i historien her.

TYLOO skulle op mod DogEvil, men de fik i stedet en gratis sejr, da en af DogEvils spillere ikke formåede at være logget ind på den rigtige Steam-konto inden kampstart. Spillerne skal være på den konto, de har registreret hos turneringsarrangørerne.

Den bizarre hændelse betyder nu, at TYLOO og Lynn Vision er videre til finalen i den kinesiske MRQ. Vinderen af den kamp er videre til majoren, mens taberen får endnu en chance.

De får lov til at spille konsolidationsfinalen mod vinderen af Rare Atom og DogEvil, hvis altså DogEvil kan stille kampklar.

Lynn Vision
11:00
TYLOO
Odds
Rare Atom
13:30
DogEvil
Odds

Den kinesiske MRQ har to pladser i majoren at spille om for de fire deltagerhold.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.