Fragsters er Danmarksmester i CS:GO
Finalen er netop afgjort i Danmarksmesterskabet i Counter-Strike og det blev holdet der kom med på et afbud; Fragsters der vandt det hele.
Første map, Nuke, gik til Singularity's trods det i første halvdel af kampen var Fragsters som ellers dominerede. Første half startede Fragsters nemlig ud med at tage seks runder i træk, før at Singularity kom ordentlig igang. Det gjorde de så også med stil, da de tog syv i træk. Men Fragsters kom igen og sluttede første half af i deres favør, 8-7. Skiftet over til T blev noget af et mareridt for Fragsters, da de ikke fik mere end to runder i det resterende af kampen. Dermed lukkede Singularity deres eget map ned 16-10.
Næste map var Fragsters valg, Train. Her gentog Fragsters deres alt dominerende CT-side med otte runder i træk, før Singularity endelig blev lukket ind i kampen. Fem runder blev det til Console og co. før Fragsters slog til igen og tog første half 10-5. Anden runde var ikke meget anderledes, her stod Fragsters for de første fem runder, før Singularity fik lov til at komme igang, 15-6. Men mere end tre runder blev det ikke til for Singularity, da Fragsters kun mangler en enkelt runde og den er hurtigt i hus. Train ender 16-8 til Fragsters.
Dermed skulle tredje og sidste map i brug, Inferno. Igen tager Fragsters gunrounden og sidder på de tre første runder. Dog slår Singularity lidt mere tilbage på det her map og sikrer sig to runder, før Fragsters igen får gang i riflerne. Fire runder bliver det til dragonfly og co. før Singularity igen får en runde hjem, 3-7. Men det vil rtA da ikke være med til, han lukker de efterfølgende to runder ned med to aces i træk og 9-3 står den til Fragsters. Singularity får dog taget tre runder mere og første half ender 9-6 til Fragsters.
Anden half starter med at Fragsters tager sjette pistolrunde i træk i henover de tre maps og lægger ud som CT og de tager hurtigt de tre første runder. Dermed er scoren 13-6. og presset er maksimalt på Singularity.
Det pres holder Fragsters også uden problemer og lukker mappet fuldstændig ned og tager intet mindre end syv runder i træk og kamper ender derfor 16-6.
Fragsters kan nu kalde sig for den første Danmarksmester i CS:GO. Tillykke!
Præmiefordelingen til Danmarksmesterskabet i CS:GO:
- 1. plads - 100.000 kroner - Fragsters
- 2. plads - 30.000 kroner - Singularity
- 3./4. plads - 10.000 kroner - Tricked / eFuture