Cloud9 henter to spillere hos OpTic; n0thing og shroud bænkes
Transferperioden i CS:GO spidser til, da vi nærmer os sæsonstart i ESL Pro League, og dermed skal holdene til at have styr på deres startfemmer.
Det har Cloud9 netop fået, da de henter RUSH og tarik fra konkurrenterne hos OpTic, hvilket sender både n0thing og shroud ud i kulden, da de må tage til takke med en plads på bænken.
Cloud9 ligger ellers nummer seks på HLTV.orgs rangliste lige nu, men ved det seneste event gik det nok ikke helt som håbet. Det nordamerikanske mandskab formåede ikke at spille sig videre fra gruppespillet ved PGL Major.
De måtte derfor endnu en gang rejse hjem fra en Major uden titlen som Legends, som de desuden kun har opnået én gang tilbage i 2014. Det skal der ændres på fremover, og derfor måtte der forstærkninger til.
Det er da også en rigtig glad og spændt direktør i Cloud9, Jack Etienne, som udtaler følgende om de to nye spillere:
It’s been a thrill watching RUSH and tarik develop into the players they’ve become. We’re no strangers to what they bring to the game and I’m really looking forward to what this roster is going to accomplish.
Med disse to nye spillere består Cloud9 nu af:
- Skadoodle
- autimatic
- Stewie2k
- RUSH
- tarik
Det betyder samtidig, at OpTic mister to spillere, og holdet er derfor nede på blot to mand nu:
- mixwell
- NAF