Heroic i gruppe med SK til ESG Tour Mykonos
De to grupper til ESG Tour Mykonos 2017 er blevet annonceret, og her er Heroic endt i gruppe med SK, Gambit og mousesports.
Turneringen, som bliver spillet på den græske ø Mykonos, løber fra den 7. til den 10. september. Der er knap 1,5 millioner kroner i præmiepuljen, og formatet til ESG Tour vil være GSL.
Det vil være med to grupper á fire hold, hvor de første kampe vil være BO1, mens vinder-, eliminations- og deciderkampene vil være BO3. Slutspillet er single-elimination og vil være to BO3 semifinaler og en BO5 finale.
Franske EnVyUs vandt i sidste uge den sidste plads til luksus-eventet og fuldendte dermed holdlisten. De er endt i Gruppe B med Virtus.pro, Liquid og BIG.
Udover Heroic er danske rizc også til eventet som kommentator.
Herunder kan grupperne ses:
Gruppe A | Gruppe B |
SK | Virtus.pro |
Gambit | Liquid |
Heroic | BIG |
mousesports | EnVyUs |
Præmiefordelingen til turneringen vil være således:
- 1. 743.000 kroner
- 2. 297.000 kroner
- 3-4. 148.000 kroner
- 5-8. 37.000 kroner