csgoPlayers med vildt comeback: Andet map starter nu
Der har været gang i den i Sparekassen Thy Arena Mors i går og i dag, hvor Thy Party #9 er løbet af stablen med i alt 28 hold, der stillede til start i CS:GO turneringen.
Selvom der har været flere tætte kampe, er det favoritterne fra Odense Esport og csgoPlayers, der uden problemer har spillet sig i finalen, og det opgør er i gang lige nu.
Første map var Cobblestone, og her lignede Odense sikre vindere allerede fra start, for de fik som T spillet sig op på en 10-0 føring, og mange gjorde sig allerede klar til andet map. Pludselig kom der dog gang i csgoPlayers, og sycrones tropper virkede urørlige på deres T-side, og derfor endte de med at lave comebacket og vandt mappet 16-13.
Nu er det derfor tid til andet map i finalens BO3, hvor Odense i den grad skal rejse sig mentalt, for de så ikke glade ud efter nederlaget på Cobblestone.
- Odense Esport (kwezz, røj, snedker, blaq, dfen)
- csgoPlayers (rezex, Twinx, TeSeS, Basso, sycrone)
Andet map er Overpass, og såfremt Odense vinder det, skal kampen afgøres på Mirage. Du kan følge finalen herunder, da både 7ri og rainy sidder klar:
Bronzekampen mellem UC og Digital Regiment er også i gang lige nu, men der er ingen stream til det opgør. De fire tilbageværende hold kæmper om følgende præmier:
- 1. plads
- 12.000 kroner
- 5 x Turtle Beach IMPACT 700 Gaming Keyboard
- 5 x Turtle Beach GRIP 500 Gaming Mouse
- 5 x Turtle Beach Traction XL Mousepad
- 5 x Turtle Beach Recon 100 Gaming Headset
- 5 x billetter til GGW #23 samt plads i A turneringen
- 2. plads
- 6.000 kroner
- 5 x Turtle Beach GRIP 500 Gaming Mouse
- 5 x Turtle Beach Traction XL Mousepad
- 3. plads
- 2.000 kroner