POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 10T : 50M : 45S
device's helbred skaber i øjeblikket en masse spændinger på scenen.

Lars Brøndum, DR: "Om Astralis deltager eller ej har ingen indflydelse"

I går kunne Dust2.dk rapportere tumult omkring Astralis' deltagelse i ESL Pro League i Odense. Heriblandt DR's engagement i eventet. I dag afviser DR påstanden.

En kilde kunne i går afsløre til Dust2.dk, at device var færdig for 2017 og at Astralis forsøgte at få tilladelse til at bruge dennis som midlertidig erstatning. I tilfælde af de ikke fik denne tilladelse, ville de trække sig fra bl.a. ESL Pro League finalen i Odense i den kommende uge. 

Ydermere kunne kilden oplyse, at DR overvejede deres dækning af eventet i forhold til Astralis' deltagelse. 

I dag har Dust2.dk talt med DR, som afviser rigtigheden af sammenhængen mellem Astralis' deltagelse og DRs engagement. Lars Brøndum, Digital Projektleder ved DR Sporten med ansvar for esport, stillede til Dust2.dk interview.

En Dust2.dk kilde påstår, at DRs engagement i ESL Pro League Odense afhænger af Astralis' tilstedeværelse. Hvordan forholder du dig til den påstand?

Jeg tænker, jeres kilde har en god fantasi, og generelt synes jeg, det er mærkelig at skrive om, hvad andres bevæggrunde er – uden af spørge dem selv først. Så undgår man også at skrive noget, der er 100 procent forkert som i jeres tilfælde. I har mit nummer til næste gang ;) 

Faktum er, at vi har endnu ingen aftale om at dække ESL. Vi er i forhandlinger, ja. Men der er endnu ingen aftale. Og lad mig slå helt fast: Om Astralis deltager eller ej har ingen indflydelse på, om DR Sporten dækker begivenheden i Odense.

Under livestreamen til Blast Pro annoncerer jeres vært, at i skal dække Pro League Odense. I dag viser det sig at det ikke er på plads alligevel. Hvad skyldes det pludselige skifte?

Der er intet pludseligt skifte. Jeg har aftalt med Tobias Hansen, at han afsætter weekenden i Odense i det tilfælde, vi får en aftale om at dække ESL. Det tolkede han som om, at vi skal sende det, hvilket han også sagde på TV. Der er som sagt endnu ingen aftale om at sende ESL, men mon ikke der er nyt inden kort tid – jeg håber på godt nyt.

Lars Brøndum kan desværre ikke garantere endnu en omgang live CS:GO på DR, men antyder dog en aftale nærmer sig.

DR værtens kommentar vedrørende dækningen af ESL kan ses eller genses på DRs hjemmeside.

#1(Med 6 svar)
28. november 2017 kl. 13:19
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Underligt at DRs egen mand ikke har styr på noget så basalt som rettigheder og aftaler der er lavet eller ej, når han sidder på live TV og melder ud de dækker noget.
#2(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 13:21
maggieb
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det er jo DR3, og ikke noget helt vildt stort noget, de har nok mindre seere end LIRIK når han spiller fornite.
#3(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 13:24
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Come on, det er en studievært fra DR Sporten. Han melder vel heller ikke ud de viser VM i fodbold lige pludseligt under en kamp? Synes bare forklaringen her ser lidt underlig ud, hans udtalelser taget i betragtning.
#5(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 13:33
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Enig... Det ligner en typisk "Det har INGEN indflydelse på vores valg! Men vi indlægger alligevel lige nogle parametre som gør vi kan trække os - MEN IKKE AF DEN GRUND I TROR"
#10(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 13:51
enuR-
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Underligt at dust2 skriver at de overvejer at trække sig uden at kontakt dem først.
#11(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 13:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Bare lige for at gøre det klart, vi har prøvet at få hul igennem til DR via deres pressekontakt, og vi fik ikke så meget som et svar tilbage.
#12(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 13:56
enuR-
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Fair nok, så er min kommentar ikke berettiget :)
#4(Med 18 svar)
28. november 2017 kl. 13:30
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Får Dust2 lige en journalistisk lussing af Hr. Brøndum?
#6(Med 17 svar)
28. november 2017 kl. 13:38
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Tjah, vi har en kilde der siger ét, DR siger noget andet, bedste vi kan gøre er at fremlægge det hele, så må folk jo selv danne deres konklusion.

Jo flere store interesser der kommer i CS, jo vigtigere er det at vi tør skrive ting, også om de store drenge som vi gerne vil have med, så det hele kommer til at foregå på ærlig vis.
#7(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 13:42
whitey
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
I SKAL bringe det, dels fordi I gerne skal være upartisk, men også som du nævner til sidst.

Det var nu heller ikke hele interviewet eller indholdet deri jeg mente, men mere hans lidt smart-i-en-fart kommentar: "Så undgår man også at skrive noget, der er 100 procent forkert som i jeres tilfælde. I har mit nummer til næste gang ;) "
#8(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 13:45
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Yep, forstår heller ikke hvorfor det skal siges på den måde, man vi må jo håbe for ham at han har 100% styr på hans fakta :-).
#9(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 13:49
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er komisk han kan sige det er 100% forkert hvis aftalen ikke er på plads.. De har jo ikke en jordisk chance for at bevise det ikke er pga. Astralis' manglende deltagelse de ikke dækker det, hvis ikke der kommer en aftale på plads.. Så mon ikke der gør det - ellers har han da godt nok skudt sig selv i foden.
#14(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 14:46
atephon
"Tør skrive det" - Uden at spørge den implicerede part? Det er ikke modigt, det er dumt.
#17(Med 12 svar)
28. november 2017 kl. 15:03
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det er vigtigt at turde skrive ting, men det er presseetisk problematisk at lade anonyme udtalelser stå alene. Hvis I erfarer fra en eller flere anonyme kilder, at DR overvejer at trække dækningen, så bør I få DR i tale, inden I bringer udtalelsen - medmindre vigtigere forhold vejer tungere.

Særligt hvis der blot er tale om en enkelt anonym kilde og ikke flere af hinanden uafhængige kilder.
#25(Med 11 svar)
28. november 2017 kl. 15:28
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja og så kan DR jo så bare lade værre med at svare, og så sidder vi fint der. Vi har vurderet vores kilder meget troværdige, og DR selv har meldt ud de dækker Pro League i fredags, så at det pludseligt forlyder at de overveje at droppe det virker ærligtalt som en ret stor ting i vores lille andedam, og da især hvis det bliver fedtet samme med at presse ESL til en regelændring, noget jeg ikke tænker vores licensmidler var tiltænkt.

At de så i dag pludseligt mener at de da sandelig aldrig havde en aftale med ESL, selv om deres vært sidder og siger det i fredags, har jeg det lidt stramt med, derfor bliver begge dele bragt så folk selv kan danne sig en mening.

Men lad os se, vi kan vel alle være enige om det virker meget underligt hvis DR efter deres store success skulle vælge at skippe EPL, medmindre de kan præsentere en meget god grund.
#27(Med 10 svar)
28. november 2017 kl. 15:56
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg ved ikke, hvordan eller hvornår I har forsøgt at kontakte dem og hvor lang tidsfrist I har givet dem - eller om de overhovedet vendte tilbage på jeres henvendelser, så det kan være lidt svært at tale kvalificeret om med så mange ubekendte.

Men så sent som i sidste uge havde jeg personligt ingen problemer med at få kontakt til DR vedrørende en historie om mulig sexchikane/upassende opførsel på deres kulturredaktion - og der svarede de i løbet af nogle timer.

Det virker underligt, at de skulle være helt lukket som en østers, da denne historie om EPL lyder en hel del mere ufarlig end en sag om chefer, der i disse #MeToo-tider opfører sig upassende over for ansatte.

Men du har ret. Det er helt klart det rigtige, at bringe begge udsagn, når I allerede har valgt at erfare, at DR overvejede at trække dækningen.

Personligt ville jeg bare have ventet på, at DR vendte tilbage. Folk får jo det umiddelbare indtryk - kan jeg læse i kommentarerne på den anden nyhed - at DR og RFRSH rotter sig sammen for at lægge pres på EPL.

Det er godt nok noget af en påstand at slynge ud via en anonym kilde, når DRs forklaring er, at de stadig arbejder på at lukke aftalen med EPL.

Næste oplagte journalistiske skridt for jer må være, at indhente dokumentation fra EPL om, hvorvidt der har været færdigforhandlet en aftale på plads mellem dem og DR.

Så kan I i hvert fald hurtigt gøre jeres læsere klogere i stedet for det bliver en gættekonkurrence. For lige nu aner ingen, hvem der har ret.
#29(Med 9 svar)
28. november 2017 kl. 16:10
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ingen ved hvem der har ret fordi DR ikke ønsker det. De starter selv med at melde ud at de dækker det, nu gør de pludseligt ikke, hvis de vil løse problemet kan de vel bare sige præcis hvad status er på de forhandlinger. Havde vi overhovedet vist at DR måske ikke ville dække EPL hvis vi ikke havde skrevet om det? Vores kilder lader jo til at have ret så langt at det ikke er en done deal, modsat hvad DR annoncerede.

Jeg synes det er utroligt at det i din optik bare er fint at DR først melder ud de dækker EPL på live TV, og nu bare kan gå tilbage på den, helt uden problemer eller kritisk tankevirksomhed, da det hele åbenbart handler om vores presseetik, selv om vi lige har postet ord for ord DRs halv barnlige sviner af os.

Men vi bliver nok ikke enige, man kunne jo håbe nogle af jer uddannede journalister gad beskæftige jer med esport så vi kunne få det hele efter bogen, men indtil da tror jeg os der faktisk gider tage hånd om CS må arbejde videre efter bedste beskub.
#30(Med 4 svar)
28. november 2017 kl. 16:21
Arize
Antager du at Kasper (munkefar) ikke gider tage hånd om CS? :D
#34(Med 3 svar)
28. november 2017 kl. 16:31
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Må have misset de kritiske artikler og indslag han har haft om CS.
#37(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 16:40
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det seneste, jeg arbejdede på og bidrog til, var i sommers og handlede om skinbetting og ludomani.

Men igen: Uden byline, så er det naturligvis svært at gennemskue.
#41(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 16:49
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
I kunne jo grave i hvorfor skins åbenbart opfattes som penge, når det passer staten, men pokemon kort osv ikke gør, og at der selektivt kan presses regler ned over danske websites mht. gambling reklamer, men ikke over google og facebook, selv om de henvender sig mindst lige så meget til danskere.

I kunne også kigge på hvorfor CS overhovedet må have case openings, hvis skins er lig penge. Men nej, i fandt nok et fjols som havde nakket mors kreditkort, og gamblet lidt for mange skins, og så kom vi aldrig rigtig længere. Fordi det var jo det familien Danmark tog sig af, om loven følges i Danmark, og om loven overhovedet giver meningen har jeg intet spor set af i mainstream medierne.

Så i min optik kan i ikke bruges til en skid mht. esport, i kommer når det passer jer, og laver historier hvis der er lidt skandaler at tage fat i, dybere end det har jeg aldrig set mainstream gide.
#43(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 17:09
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Når du bevæger dig inden for en niche, vil du altid kunne kigge skævt til mainstream medierne og ærgre dig. Det skal jeg da være ærlig at sige, at jeg også selv gør, når det kommer til esport.

Jeg presser ikke særlig meget på for enkelte historier - hvilket også er årsagen til, at der kan gå flere måneder, før jeg er særlig dybt involveret i en decideret journalistisk udgivelse, der handler om esport.

Bruger i stedet energien på at influere nogle af de kræfter, der kan cementere esport yderligere i mediebilledet - men det er selvfølgelig lidt mere fluffy end at sende et link til en artikel.
#35(Med 3 svar)
28. november 2017 kl. 16:36
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Forklaringen om, at studieværten taler over sig, efter at have transmitteret i så mange timer, synes jeg bare ikke lyder vanvittig usandsynlig. Er det i orden, hvis det er tilfældet? Nej, men med mit kendskab til broadcasting af live TV uafbrudt i mange timer, så lyder det sandsynligt, at man begår fejl.

Så nej, i min optik er det ikke videre kønt.

Desuden synes jeg ikke, at jeg "får det hele til at handle om dust2s presseetik". Så havde jeg skrevet en selvstændig kommentar i stedet for et direkte svar til din kommentar.

Jeg anholder egentlig også bare det presseetiske i at I ikke venter på, at DR svarer jer. Der står jo ikke engang i den oprindelige artikel, at I har forsøgt at få en kommentar fra DR uden held.

I ville jo stadig kunne lave historien i dag: "Dust2 erfarer: DR 3 overvejer at droppe EPL - DR afviser".

Og jeg beskæftiger mig egentlig også en hel del med esport i det daglige ved siden af mit fuldtidsarbejde, men dog ikke så up front som da jeg var redaktør på diverse nyhedssites.

Så selvom jeg ikke har en byline, så gider jeg faktisk godt gå til hånde.
#40(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 16:44
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det én time inde i deres udsendelse, troede ikke en veteran allerede var udmattet nok der til bare at få frikort til hvad som helst, men fint. Lad mig gætte, du tjekkede ikke engang hvor langt inde det var, men angreb bare mig ud af det blå, fantastisk arbejde fra din side der.

Tror du store mægtige DR gad svare os medmindre vi laver ballede? Måske er der lidt mere pondus når [email protected] skriver end når [email protected] gør, altså hvor snæversynet skal man være for at antage at vi får samme adgang som etablerede medier? De magter jo kun at svare fordi vi poster omkring det, og hvis der intet var om sagen kunne man jo undres over at DR overhovedet gad gå efter en side med så lille en brugerbase, er Lars mon også ude og kræve rettelser til tweets og facebook opslag?

Og jeg ved ikke hvad vi kan bruge til at i skriver om esport til familien Danmark og kritiserer de dedikerede medier i jeres fritid. Det bringer os ikke nærmere hvad der mon egentligt sker i den her sag, ud over at dig og dine journalist venner antager at vi bare har fundet landsbytossen og uden kritisk sans puttet det han sagde i dagspressen.
#42(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 16:59
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg huskede det ellers som om det var noget af det sidste, der blev nævnt i transmissionen. Vidste ikke, at det blev sagt flere gange.

Selv som journaliststuderende har jeg aldrig oplevet at blive ignoreret, når jeg har ringet til en pressetjeneste. Dog plejer det at gå hurtigere, hvis man ringer - bare hvis I kun har sendt mails.

Så hvis I præsenterer jer som "esportsmediet Dust2.dk", så burde det ikke være sværere at sparke dørene ind end for så mange andre medier.

Og drop nu dine stråmænd. Jeg har ikke antaget noget som helst om jeres anonyme kildes troværdighed eller integritet. Jeg sætter kun en finger på, at det ville klæde jer, at lade modparten komme med et modsvar, når I lader en anonym kritiker komme til orde.
#44(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 17:15
br0ndum
Lad os bare lukke den her diskussion. Jeg udtaler mig kun, fordi jeg mener, at alle er bedst tjent med fakta, og vi fra DR er ikke sure på Dust2. Jeg synes personligt, de gør et glimrende stykke arbejde og er uhyre vigtige for CS i dk. Det her var bare en svipser.

Jeg ved ikke hvem Christen forsøgte at få i tale fra DR, men rigtig fint at han gjorde forsøget. Næste gang er jeg sikker på han giver mig et kald først, da jeg er den eneste, der reelt ved alt om, hvordan DR Sporten dækker esport.

Og til alle konspirationsteorierne: Det jeg er citeret for er fakta, og der ligger ikke noget fordækt eller bagtanker bag. Når der direkte står, at vores engagement i esport afhænger af Astralis, så bliver jeg nødt til at reagere på den fejl. Og mht. Tobias, så er den ikke længere end at han formulerede sig forkert på tv. Og beklager, hvis det har skabt forvirring, men den slags sker, når man skal padle i to timer uden indhold :-) Status er stadig, at vi er ikke har en underskrevet kontrakt med ESL.

Hvis der er flere spørgsmål, så stiller jeg meget gerne op. Bare send spørgsmålene til en af gutterne på dust2, så vi kan lave en Q&A, og jeg vil svare på alt jeg kan.

Håber på en god tone fremover

Dbh Lars
#13(Med 5 svar)
28. november 2017 kl. 14:47
atephon
"Jeg tænker, jeres kilde har en god fantasi, og generelt synes jeg, det er mærkelig at skrive om, hvad andres bevæggrunde er – uden af spørge dem selv først. Så undgår man også at skrive noget, der er 100 procent forkert som i jeres tilfælde. I har mit nummer til næste gang ;)"



Et spark i bollerne til dust2.dk og et flot eksempel på dårlig journalistik og etik. Kom igen.

EDIT: Jeg lyder meget negativ, beklager. Jeg er glad for dust2.
#20(Med 4 svar)
28. november 2017 kl. 15:10
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Du lyder sgu ikke glad for dust2
#22(Med 3 svar)
28. november 2017 kl. 15:12
atephon
Denne situation lyder til at være lidt for sensationshungrende fra dust2.dk, men jeg har nok forventet for meget. Når det er sagt, så er jeg glad for dust2.dk som helhed. Jeg kom af med lidt damp :D
#23(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 15:14
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Lidt damp? Du får nærmest Dust2 til at lyde som om, at de har gjort noget de ikke kan rette op eller noget. Og måske du skulle købe en boksebold eller lignende for at komme af med din damp fremover.
#24(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 15:18
atephon
I mine øjne giver det et hak i troværdigheden; noget som seriøse medier gerne skulle leve af. At du ikke deler min holdning, det kan jeg fint leve med.

..og hvis ikke man må lukke damp ud på internettet, så ved jeg ikke, hvad jeg har været vidne til de sidste tre årtier.
#33(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 16:29
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg er enig med dig!
#18(Med 5 svar)
28. november 2017 kl. 15:04
Menter
atephon, læs lige #11 og kom selv igen :)
#19(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 15:06
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Vi har sådan en svar knap :D
#26(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 15:39
Menter
Almen altså jeg havde stess, sidder på arbejde og svare på indlæg på dust2.dk er svært, kunne slet ikke finde den! :-P
#21(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 15:10
atephon
Apropos svarknap, læs #16 :)
#49(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 21:30
Menter
ooog en frygtelig masse andre indlæg, det ændre ikke på at hvis den ene part i en historie ikke vender tilbage på henvendelsen, så kører sagen altså videre. Sådan er det.
#55(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 23:03
atephon
Tror ikke vi lever i sammen verden.
#31(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 16:23
CBC
BRØNDUM!!! flække efternavn =)
#32(Med 14 svar)
28. november 2017 kl. 16:26
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Har Dust2 brugt. En anonym kilde. Til at rapportere. At DR. Ikke dækker CS i Odense?! Og i øvrigt uden at gå til DR med påstanden efterfølgende? Elendigt arbejde.
#36(Med 13 svar)
28. november 2017 kl. 16:36
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Bortset fra at vi gik til dem, og bortset fra at de meldte ud de dækkede det, hvorfor vi også var lidt overrasket da vi pludseligt hører de ikke gør? Hvilket de jo så belejligt fejer under gulvtæppet med en misforståelse i deres fornærmede statement.

Gør selv en fucking indsats hvis i er så pisse gode journalister, please. Og hvis i ikke magter det, da jeres tidsskrifter ikke magter at lave en forretning uden enorme underskud på trods af større mediestøtte end vores totale budgetter, så hold jer til jeres clickbait pis, og kig lidt mere indad på hvem der laver elendigt arbejde.

Nu har amatørerne åbnet sagen for jer, så jeg regner da med at jeres store journalistiske egenskaber snart vil komme totalt til bunds i denne sag, men jeg tvivler på det kommer længere end til kritik af os og intet andet.
#38(Med 5 svar)
28. november 2017 kl. 16:42
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hoold da kæft :D
#39(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 16:44
atephon
Haps.
#50(Med 3 svar)
28. november 2017 kl. 21:35
Menter
Nu lyder jeg som en gammel sur mand, men hvad er i, 14 & 15 år gamle eller noget i den stil? :-) Eller opfører i jer bare sådan?
#68(Med 2 svar)
29. november 2017 kl. 11:29
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg er 29 år gammel. Jeg elsker dust2 og har stor respekt for folkene bag - især de (semi)frivillige - tag endelig ikke fejl af det. Men jeg forbeholder mig retten til at kritisere, når jeg synes, noget er helt forbi skiven. Som her.

Jeg har selv afsløret rævekager og rænkespil (og skabt mig et hav af fjender) på den danske CS-scene siden den spæde start, så jeg føler en form for forpligtelse til at råbe op, når noget ikke er i orden.
#94(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 18:03
Menter
Okay, du gør det bare ikke på en særlig saglig eller konstruktiv måde ,i dette tilfælde.
#95(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 19:31
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg har uddybet lidt længere nede.
#45(Med 6 svar)
28. november 2017 kl. 18:21
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hvor blev den gode tone af? Fair du ikke er enig og irriteret over hvad de skriver, men ingen grund til at give dem sådan et svar tilbage.
#48(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 20:58
WeiZ
Jeg synes det er et fint svar at give tilbage, da han nærmest talt ikke ved noget som helst om sagen, og går direkte efter dust2, har lavet fejl. :)
#52(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 22:18
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så du går ind for man skal give igen af samme skuffe? Det må da være en smule sørgeligt at leve sådan. Som jeg skrev, bare fordi det er noget bavl som ham slot gutten skriver, er der ingen grund til at give sådan et svar igen.
#54(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 22:36
WeiZ
På nogle punkter, ja der har jeg den holdning. Og det så i dette tilfælde.
#51(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 21:39
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nu har Dust2 jo hørt på det hele dagen. Så jeg tror at Admins er ved at være trætte af folk, som tror de kan gøre det bedre end dem. Og at det bare lige er sådan og sådan, at skrive en rapport/nyhed.
#53(Med 1 svar)
28. november 2017 kl. 22:19
QvisT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Enig I alt hvad du skrev, har ej heller skrevet andet. Men man skal alligevel holde en eller anden form for god tone, uanset hvor dum eller flabet kommentaren nu end måtte være.
#58(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 07:12
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Selvfølgelig skal man det, men jeg forstår godt hvorfor han reagerede som han gjorde. Jeg havde nok gjort det samme, hvis jeg var Nomad.
#46(Med 2 svar)
28. november 2017 kl. 19:46
PallePop
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Til DR:
Velkommen til den danske CS scene.. den er vild, vanvittig og voldsom og en gang imellem stikker det hele lidt af. Men vi mener det godt og håber i er kommet for at blive!
#47(Med 0 svar)
28. november 2017 kl. 20:10
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
:DDDDDDDDDDDDDDDD
#57(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 00:58
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Haha 😂
#56(Med 15 svar)
29. november 2017 kl. 00:30
kjemz
At lade anonyme kilder komme med anklager uden at lade modparten svare går altså bare ikke som journalist. Så er det sådan set ligemeget, hvor meget man har forsøgt at komme i kontakt med den anklagede. Hvis der kun er én side af historien, er der ikke nogen historie.

Jeg havde engang fundet en sindssyg historie. En ung mand var kommet til skade under et faldskærmsudspring i forbindelse med værnepligten. Hans faldskærm var ikke foldet ordentligt ud, og da han senere vågnede op på OUH fortalte han mig, at det var de ansvarshavende på kasernen, der var de skyldige. De havde ikke trænet ham godt nok, og de kastede ham ud af flyveren uden at lade ham stille basale spørgsmål til øvelsen. Jeg forsøgte dag og nat i to dage at få et svar fra de ansvarshavende, men uden held. Jeg spurgte min redaktør: "Kan vi ikke bare trykke historien? Det skal nok få deres opmærksomhed." Men jeg fik et nej, med samme begrundelse som mange andre i denne tråd laver. Jeg gav op, og to dage senere udtalte de ansvarshavende sig til en af mine kollegaer i stedet, og jeg mistede historien. Livet som journalist sutter bare røv til tider.
#60(Med 14 svar)
29. november 2017 kl. 08:48
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Dejligt du endelig kom på banen, så har vi fået kritik af journalistikkens tre vogtere, hvem havde dog tvivlet på, at de lige skulle ind og belære alle andre om, hvad en gammel professor på den jyske journalisthøjskole engang har lært dem?

Men I magter jo ikke selv at lave en side, der rent faktisk kan køre rundt - du var endda tilknyttet dust2 engang, men formåede kun at skrive hvad, én nyhed? Men det er jo nok selvfølgelig fordi det er mere lukrativt at sidde ovre på TV SYD og bruge licenspengene. Hvis du har glemt det, kan jeg fortælle dig, at 81% af TV SYDs omsætning er licens, så vi kan vist hurtigt blive enige om, at dig og dine kære chefer derovre godt kan pakke jeres åh så fine principper væk, hvis I ikke fik de penge, for så eksisterede I slet ikke.

Vi agerer inden for lovens rammer, og vi gør ikke tingene ligesom de gamle medier, der bløder læsere, og er nødt til at få diverse tilskud fra det offentlige for at kunne holde fast i sine gamle arbejdsmetoder, så alle de der mærkelige retningslinjer og værdier, som I forsøger at tillægge os, de preller ganske enkelt af.

Og mon ikke læserne nok skal straffe os, hvis de mener vi er så dårlige? Så pas du nu bare din licens-løn, så passer jeg og mine kollegaer vores rigtige løn og betaler vores licens, så dig og mange andre af dine venner rent faktisk kan have et job med højtidelige etiske retningslinjer, hvor man åbenbart bare kan ignorere jer eller smække røret på og undgå at blive grillet for det lort, man laver xD
#61(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 09:23
kjemz
Jeg havde det sjovt med at skrive for dust2.dk og mere end én nyhed blev det da til, men jeg fik desværre travlt med andre ting.

Derudover har jeg ikke arbejdet for TV SYD siden august og lever udelukkende af freelance-arbejde. F.eks. sidder jeg lige nu som medieanalytiker i Singapore og arbejder derudover med en start-up virksomhed i Hong Kong, der så småt er begyndt at tjene penge. Så kom ikke her og snak til mig om "rigtig løn".
#66(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 11:20
foli
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hurra
#67(Med 6 svar)
29. november 2017 kl. 11:23
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Så fordi man ikke "magter jo selv at lave en side, der rent faktisk kan køre rundt ", må man ikke kritisere? Det var da en vanvittig mærkelig holdning. Lad nu være at være fornærmet og slå lyttelapperne ud - det kunne jo være, du kunne lære noget.
#71(Med 5 svar)
29. november 2017 kl. 11:42
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Men selv hvis DR var vendt tilbage med deres fantastiske statement havde vi postet vores rygte, da vores kilde ærligtalt virker en del mere troværdig end DR som annoncerer de viser det, og nu pludseligt ikke helt ved det endnu, så hvad er det præcist forskellen er?

I går mere op i at det går efter jeres elendige drejebog, og at holde DR hellig, af en eller anden underlig grund.

Hvis vi havde nægtet at poste DRs svar, kunne der have været noget om det, men hvordan det her bare er totalt forkasteligt, imens mainstream medier må hacke advokater og save folk midt over når det passer dem, virker underligt.

Medmindre selvfølgelig vi bare blindt skal tro på alt DR siger, fordi de kunne jo ikke drømme om at gøre noget forkert, de er jo højborgen af ærlighed og respekt for licensbetalerne.
#74(Med 2 svar)
29. november 2017 kl. 11:57
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
"I går mere op i at det går efter jeres elendige drejebog, og at holde DR hellig, af en eller anden underlig grund." Det her er for det første en påstand, der er så underlig, at jeg ikke aner, hvad jeg skal kommentere. Så det lader jeg være med.

Brugen af anonyme kilder kan egentlig være fint nok. Men det kan også være sindssygt farligt - det håber jeg, du er med på. Jeg kender dig trods alt som én med pæren i nogenlunde behold.

Lad os spole tiden tilbage, så jeg kan uddybe min kritik, der består af 2 ting:

1) I forelægger ikke DR jeres viden i den oprindelige nyhed. Hvis I har gjort det, så skriv det. Ellers aner jeg det jo ikke.

2) Jeg mener grundlæggende ikke, at nyheden - i første instans - er så stor, at den kræver en anonym kilde. I kunne have kommet om det på en rigtig fin måde ved at lave et interview, hvor det indledende spørgsmål var: "Vi hører på vandrørene, at DR ikke dækker ESL-finalerne, er det rigtig?". Ud fra den indlagte præmis i spørgsmålet ville det være gjort klar, at I besidder en viden om, at DR muligvis ikke kommer og dækker. Afhængigt af svaret ville I derefter kunne folde historien ud.

Med det her kører I hårdt mod hårdt i en sag, hvor det slet, slet ikke er nødvendigt. Det er vigtigt engang imellem, men her, mener jeg, at det er skudt langt forbi målet.

Min 3. anke er i øvrigt, at ledende medlemmer og ansatte(?) journalister sidder og sviner folk hæder og ære fra og kaster om sig med licens-amøberetorik. Det er altså ikke klædeligt. For nogen.
#77(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 12:04
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
"Jeg mener grundlæggende ikke, at nyheden - i første instans - er så stor, at den kræver en anonym kilde"

At DR måske er involveret i et powerplay imod ESL mod at få ændret en regel synes jeg da virker ret interessant.

Og køre hårdt mod hårdt, lad os nu lige få propotionerne tilbage, det vi skrev var:

"Dust2.dk kan ydermere afsløre, at DR3 også overvejer at trække sig fra at sende live fra ESL Pro League Finals, hvis ikke Astralis møder op."

DR mener så at denne påstand er forkert, hvorefter vi giver dem taletid, som de bruger på en halv barnlig sviner af os. Hvor er det lige vi har kørt hårdt mod hårdt, udover mod alle vores moralskevogtere på journalist fronten?
#78(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 12:19
Slot
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hvis I kan afsløre DR som et regulært presseringsagregat, såhar vi en historie.

Men nu bruger du en anonym kilde, og lader den stå alene, som den gjorde i første omgang, så risikerer du altså at blive spændt for en vogn, du ikke selv styrer. Det kunne være en RFRSH-kilde, der ønsker at lække noget for netop at lægge pres på for at få Astralis med. Og så har vi balladen.

Det er fint, I får svar fra DR, men de skal altså til orde i samme artikel, som I nævner dem.
#80(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 12:40
PHedemark
Du kan tage mine 2 cents til dig eller lade være Per, men der er ingen der beklikker jeres engagement, evner eller tilgang til tingene i de ovenstående kritikpunkter. Det handler, for mig at se, ikke om nogle eksperter, der fortæller jer hvordan tingene skal gøres, men istedet om jeres egne brugere, der er ærgelige over at historien kunne være formidlet bedre.

Munkefar siger det meget godt i #72:
"Anyhow: Det, jeg prøver at sige, er, at min oprindelige intention var at give et velmenende råd som jeg så ofte før har gjort til dig one-on-one. Ærgerligt, hvis det eneste I tolker fra det er en arrogant belæring i journalistisk etik, for det var egentlig ikke hensigten."

Fra min stol, og jeg har siddet hvor du sidder (og der hvor Sander sidder), så er det en svær balancegang, og jeg er og var selv meget ærekær omkring det jeg laver. Derfor forstår jeg godt jeres knee-jerk reaktion på kritikken. Der er ingen andre, der har denne her historie, og du har ret i at den ER stor. Det er stort hvis DR sætter Astralis' brand over deres medieprodukt. Det er stort hvis DR, der bør være uafhængige, er så meget i båd med Astralis, at de andre danske spillere ikke betyder nok til at bygge videre på den succes man har til Blast.

Historien er der. Men man er også som medie nødt til at passe på, at man ikke bliver spændt for en PR-vogn. Set udefra går i RFRSH's ærinde og er med til at lægge pres på ESL. Det understøttes af at artiklen baseres på en kilde, der er "tæt på situationen" - og det er svært at læse som andet end at nogle hos Astralis eller RFRSH gerne vil ud med et budskab om at enten spiller Dennis, eller også trækker Astralis sig. Når i samtidig nævner at DR overvejer at trække sig, uden at der introduceres en ny kilde (der står bare "Dust2.dk kan ydermere afsløre, at DR3 også overvejer at trække sig fra at sende live fra ESL Pro League Finals, hvis ikke Astralis møder op."), så må det formodes at være samme kilde i henviser til - altså én der er tæt på situationen i Astralis.

At have en kommentar med fra DR, ligemeget om det er "Ingen kommentarer" eller det ovenstående PR-blurp, så vil i have dækket jer ind og kan vaske hænder. I har hørt begge parter.
Alternativet, hvis der er pres på for at køre historien, så ville jeg i bagklogskabens lys nok have delt dem op. Én om at device misser EPL og at Astralis overvejer at trække sig, og én om at DR3 overvejer at droppe det - som først køres efter man har fået svar fra DR.

Jeg synes i gør et pisse godt stykke arbejde, og jeg ved at i gør det under nogle vilkår som er langt sværere at få til at hænge sammen, end mange af jeres statsstøttede (hvad enten det i øvrigt er licens eller mediestøttede) konkurrenter. Forsæt med det! Men brug sager som denne her i et konstruktivt arbejde på at blive bedre.
#81(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 12:42
PHedemark
Jeg vil i øvrigt gerne lige understrege, at jeg ikke aner om det er RFRSH eller Astralis ærinde (eller fortjeneste), at denne historie er endt på Dust2. Det var udelukkende en meget overfladisk analyse, af hvad der KUNNE læses ind i situationen.
#72(Med 3 svar)
29. november 2017 kl. 11:48
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det er altså lidt underligt, at fordi man er uddannet journalist og har en faglighed, så skal ens input i debatten devalueres og anfægtes, fordi nogle mainstream medier får licens og andre får mediestøtte.

Der er andre brugere i tråden her med samme kritik, som ikke får en lignende svada sendt efter sig.

Jeg hoppede primært ind i debatten for at give jer et godt råd om, at det kan være problematisk at lade en anonym kilde stå alene. Særligt hvis modparten ikke kommer til orde (hvis DR meldte tilbage, at de ikke ville kommentere, så er det selvfølgelig en anden sag).

Og det er altså - om I vil det eller ej - et rimelig godt råd, for I kan risikere at brænde nallerne noget så grusomt. Måske ikke lige i denne konkrete historie, men der KAN være historier i fremtiden, hvor I virkelig kan komme i problemer, hvis I ikke træder meget varsomt med brugen af anonyme kilder. Men du har ret: I bestemmer da fuldstændig selv, hvordan I lægger jeres etiske og moralske linje, så fred være med det, men der er vel ingen, der dør af at få udfordret den linje, man har lagt.

Måske det virker lidt voldsomt, fordi mine egne og Nomads kommentarer når op på en vis længde, men sådan er det jo, når debatten udfolder sig, så udbygges den.

Anyhow: Det, jeg prøver at sige, er, at min oprindelige intention var at give et velmenende råd som jeg så ofte før har gjort til dig one-on-one. Ærgerligt, hvis det eneste I tolker fra det er en arrogant belæring i journalistisk etik, for det var egentlig ikke hensigten.

I øvrigt synes jeg, I skal søge mediestøtte, hvis I ikke har gjort det endnu. Hvis ikke landets førende formidler af nyheds- og aktualitetsindhold inden for en af landets største subkulturer (på grænsen til at bryde igennem mainstream-muren) er berettiget til støtte, så ved jeg snart ikke.

Herre Jemini - hvis selv Den Korte Avis kunne få støtte frem til 2016...
#75(Med 2 svar)
29. november 2017 kl. 12:02
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Grunden til jeg bringer pengene på banen er at det er let at rende rundt og køre det hele efter drejebogen hvis pengene falder ned fra himlen, sådan virker det ikke hos os, så det kører på en anden måde.

Vi prøver stadig at gøre det fair for alle, men vi har jo fx ikke en mand som kan bruge 3 dage af hans liv på at vente på at DR vender tilbage, og på at grave videre, fordi der står i den store bog at det er ulovligt at skrive hvis man har én anonym kilde.

Vores brugere må jo vurdere om vi er til at stole på eller ej, jeg hæfter mig stadig ved at før vi begyndte på den her sag var seneste kommunikation fra DR at de dækkede EPL, nu er seneste kommunikation at måske ikke gør.
#79(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 12:24
munkefar
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Min arbejdsplads får nu ikke licensmidler, men tjener sine egne penge, der får hjulene til at dreje rundt. Og mediestøtte er ikke penge, der falder ned fra himlen. Det er penge, man kan få i støtte, hvis man opfylder en række krav og hvis man vurderes til at have en vigtig rolle i samfundet ud fra nogle forskellige parametre. Det er ikke bare en gave, alle får, fordi man kalder sig "medie".

Som jeg skrev: Det kan sagtens være, at dust2.dk også opfylder kravene og kan få mediestøtte på grund af jeres målgruppe og målsætning om at dække et stort up-coming kulturelt fænomen og oplyse en målgruppe som mange andre medier ikke evner at tage sig ordentligt af.

Det er i hvert fald værd at undersøge, om I kan få del i mediestøtten.

Det er også fair nok, at man ikke har uendelige ressourcer og ikke er bleg for at løbe en risiko, så længe I selv er ekstremt bevidste om de eventuelle risici I løber. Personligt er jeg mere tilhænger af en "better safe than sorry"-tilgang på det område.
#83(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 13:11
Nomad
Guld Sæsonkort Sæson 15
Men dust2s better safe than sorry, er jo så potentielt en gigant som DR der tager røven på CS fans, jeg vil hellere være better safe than sorry på CS' vegne, end på dust2s.
#88(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 15:08
rizc
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Så vidt jeg husker var kjemz praktikant eller lignende for TV Syd, og han tjente vist ikke noget (edit: Ikke så meget).
#59(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 08:22
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Eeeeh, så vil jeg bare lige sige at øøh, at ehhhhh, at jeg sys at eeeeh, dust 2 har lavet dårligst journalistisk eeeehh. deeeeuh.

youtube.com/watch?v=uZpIi7IfIYY

Kom nu videre.
#62(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 09:28
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
lul
#63(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 09:47
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Fest herinde med mange kommentare. Jeg håber bare DR fortsætter deres stime med at dække esport events - men, med de tal de hev hjem til BPS burde det vel være en no-brainer :-)
#76(Med 3 svar)
29. november 2017 kl. 12:04
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ja fandme!

Xplayn.com er tilbage, jeg elsker det.

imgur.com/a/aZbND
#82(Med 1 svar)
29. november 2017 kl. 12:52
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
#85(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 13:33
TheSmilingGun
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Så det er derfor, at Nato hele tiden siger "Jeg ka' lide det!"
#86(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 13:53
Holztan
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Hvor er det sjovt, jeg har siddet og tænkt præcist det samme. Fandme god læsning.

Måske bevæger jeg mig på de forkerte forums/community sites, men satme lang tid siden jeg har set så god en diskussion omkring noget så vigtigt, uden at én part har mistet besindelsen.
#87(Med 0 svar)
29. november 2017 kl. 14:21
steady
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
En uheldig vinkling af en potentielt meget vigtig historie. Det her er vinderen ved det fællesskab, som XplayN var med til at skabe. Hatten af for det hårde arbejde, dejligt at brugerne er her til at sige deres mening og at staben ved sitet ikke gemmer sig, selv hvis de er uenige.

Mere dust2, mere win.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.