3. marts 2019 kl. 00:02
Cloud9 vinker farvel til flusha; erstattes af Golden
Golden vender nu tilbage til Cloud9, da flusha har besluttet sig for at holde en pause fra Counter-Strike.
Tidligere i dag annoncerede Cloud9, at flusha er fortid hos holdet, da han erstattes af sin landsmand, Golden.
Golden har været en del af Cloud9 siden juli sidste år. Af helbredsmæssige årsager har spilleren dog ikke været en del af den aktive startfemmer siden BLAST Pro Series i København tilbage i november 2018.
Forandringen kommer lige efter et Major, hvor Cloud9 måtte se sig slået i New Legends Stage.
Flusha skriver i en TwitLonger, at han har valgt at sætte karrieren som CS-spiller på pause, da han over en længere periode har følt sig umotiveret.
Cloud9 består nu af:
- autimatic
- RUSH
- kioShiMa
- Golden
- Zellsis (på prøve)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.
Seneste aktivitet