Tilmeldingen til POWER Ligaen lukker
03D : 05T : 13M : 28S
Astralis var ikke højt nok på ranglisten til at blive inviteret.

Astralis forbigået til BLAST i Danmark

BLAST har offentliggjort holdlisten til BLAST Rivals 1, der blev flyttet fra Mexico til Denmark.

Det kan godt være, at BLAST Rivals 1 er flyttet fra Monterrey i Mexico til København i Danmark, men hvis man gik med forhåbninger om, at man så kunne komme ud og se Astralis spille, så må man tro om igen.

BLAST har offentliggjort holdlisten til deres første udgave af BLAST Rivals, og selvom der er danskere på deltagerlisten, så må Astralis se sig forbigået. Eventet er desuden sat til at blive spillet for lukkede døre i BLASTs studier i Brøndby.

I stedet kan man se karrigan fra FaZe og Magisk, TeSeS og zonic fra Falcons på skærmen.

De otte deltagerhold er blevet inviteret ud fra Valves verdens- og regionsrangliste udgivet den 3. marts.

Deltagernes placeringer på ranglisterne fra den 3. marts:

Spirit (#1 Global VRS)
Vitality (#2 Global VRS)
MOUZ (#4 Global VRS)
FaZe (#5 Global VRS)

Falcons (#5 Europa VRS)
Brasilien paiN (#1 Americas VRS)
Australien FlyQuest (#2 Asien VRS)
Verden Wildcard (#5 Americas VRS)

Falcons kan komme med på billetten dedikeret til et europæisk hold, da holdene rangeret over dem allerede er inviteret via deres globale ranking. Astralis lå nummer ni på den europæiske rangliste den 3. marts, så der var flere hold, der skulle have afslået BLAST, for at Astralis kunne være kommet med.

Modsat dem, så er det spændende at kigge på, at et hold som Wildcard er kommet med. De har fået den nordamerikanske billet, men over dem i den regionelle rangliste ligger Liquid, der må formodes at være blevet tilbudt pladsen i første omgang.

Liquid er i øjeblikket omgærdet af rygter om udskiftning i truppen, hvor jks kan være på vej ud til fordel for siuhy. De har allerede sagt farvel til deres danske coach mithR. Det kan være en af grundende til, at de har afslået en potentiel invitation.

I midten af marts måned dukkede der dog rygter op om, at BLAST havde inviteret Liquid som et asiatisk hold. Det kunne de gøre, da holdet har både jks fra Australien og NertZ fra Israel, begge lande der i sidste ende hører under Asien i Valves majorsystem.

BLAST Rivals 2025 Season 1 spilles fra 30. april til 4. maj.

Formatet er delt op i et gruppespil med double elimination brackets, hvor tre ud af fire hold fra hver gruppe går videre til slutspillet.

Her er det et single elimination bracket indtil en vinder er fundet, der kan gå hjem med 859.000 kroner i præmiepenge.

#1(Med 0 svar)
2. april 2025 kl. 19:36
Udknud
Så skete det.. Wildcard fik et wildcard
#2(Med 7 svar)
2. april 2025 kl. 20:07
Udknud
Apropos forbigået.. 😢

I dag er den sidste dag hvor Astralis ligger over VP på HLTVs VRS liste op til major invites cutoff 7/4.

I morgen aften når Yalla CQ slutter springer VP forbi på listen.

Dels pga. "time decay", men også i høj grad fordi Complexity har vundet over nogle nye modstandere ved den her turnering og det gør at VP får nogle flere point for deres sejr over Complexity fra Cluj (fra opponent network) når alle kampene genberegnes ved opdateringen når turneringen er slut.

Hvor er det nederen at Astralis var foran efter selve Blast Open var færdigspillet, men at VP overhaler på teknikaliteter i systemet som gør at VPs tidligere resultater stiger mere i værdi efterfølgende end tilfældet er for Astralis.

Kan ikke komme på andre ranglister i andre sportsgrene som er konstrueret så åndssvagt at gamle resultater genberegnes og kan stige betragteligt i værdi som tiden går fordi modstanderen som man vandt over sidenhen bliver bedre rangeret.
#3(Med 0 svar)
2. april 2025 kl. 21:24
deadite
Er rørende enig.
Det er så forskruet. Men hvad kan man gøre når det er et privat firma der laver reglerne?
#4(Med 5 svar)
2. april 2025 kl. 21:41
Hunt
Hvis Ecstatis slår NIP nu, så giver det ikke mange point selvom vi ville synes det var en god sejr for Ecstatic.

NIP over de næste 1-2 måneder vinder flere kampe og rykker op på ranglisten, så er det imo en fed feature at så tæller den sejr for Ecstatic for mere.

Jeg er med på at det går mod Astralis her, men havde det været omvendt. Så var det den klart fedste måde at regne en rangliste ud på, fordi det var til Astralis fordel. Så føler mig ret sikker på at folk herinde (også dig udknud) mest bare er ærgerlige over Astralis ikke kom direkte til majoren.

Synes vrs har bragt rigtig meget godt til cs, på den måde hold kan vinde en masse kampe og rykke op i tier 1, eller tabe en masse kampe og rykke ned. Hvilket på ingen måde var muligt før. Jo der er stadig fejl, men overall har det bragt mere godt end skidt og med tanke på hvor meget der var galt med partnerspots før, så er det et kæmpe step op for cs som sport at vi ikke sidder til hver EPL eller Blast med de samme skod partnerhold, der kun er med fordi de har lagt en solid pose penge til ESL eller Blast. Se på EF i 2024 var de med i noget tier 1, men langt fra alt. Mens i 2025 er de med i hver playoff og stort set hver arena, fordi de har lige vilkår at spille om som fx Astralis og de andre tidligere partnerhold.
#5(Med 3 svar)
3. april 2025 kl. 05:06
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Problemet er jo det er umuligt et komme til de VRS givende turneringer med mindre du allerede ligger lunt.
#6(Med 2 svar)
3. april 2025 kl. 16:32
Hunt
Siger ikke at VRS ikke har sine problemer, især i bunden af ranglisten. Der burde laves et tier 3, som er mere frit, så flere hold udenfor top 80 kan spille ranked kampe.

De har fx allerede gjort så man får rank efter 5 og ikke 10 kampe, fx har XI fået en rank efter div åbne kvals og ESEA playoff kampe. Så det går fremad, plus på en normal sæson bliver 4-5 events fra Yalla og CCT ikke fjernet sin VRS ranked status.

Plus der er hold som tydeligvis var for højt oppe, der er ved at falde på plads. Fx Imp fe, GTZ, Nexus, Eclot. Så der bliver rettet til og hold ender ca hvor de hører til.

Så imo er det stadig meget bedre end før, men jo der er stadig plads til at de får fixet flere ting. Dog kan man sige dansk cs virkelig har sovet i timen, hold, TOs, dust2 osv at der ikke har været et VRS lan eller to i Danmark i marts for at få lan sejre/vrs point til ecstatic og sashi. Ecstatic er vel kun 2-3 sejre over sashi og wopa på lan, til de ville nå MRQ.
#7(Med 1 svar)
3. april 2025 kl. 16:36
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Power ligaen fx bliver mega klemt i det her.
#8(Med 0 svar)
3. april 2025 kl. 16:53
Hunt
Kan slutspillet i powerligaen ikke blive til vrs, med grundspillet som closed kval?

Astralis siger jo nok nej, så Ecstatic/Sashi direkte i playoff og så top 2 fra grundspillet fx XI og Wopa, så kan de 4 hold spille om vrs point, evt på lan.

Hold udenfor top 4 i powerligaen har alligevel ikke rigtig brug for point, de har trods alt aldrig spillet CCT eller lign før.

Man kan jo sagtens bare invitere ud fra den danske VRS rangliste.
#9(Med 0 svar)
3. april 2025 kl. 18:27
Udknud
Der tager du helt fejl Hunt.
Jeg er inderligt imod at et resultat kan stige/falde i værdi efter det er opnået.

Det er rygende forkert sportsligt efter min mening!!

Det åbner en myriade af problemer ud over det ikke er fair.
Man slår et hold i en given form på dagen og så skal man ikke belønnes for at de sidenhen stiger i form eller går i opløsning.

Det ville også være langt mere forståeligt hvis et resultat gav en hvis værdi når det blev opnået og derfra blev det ikke genberegnet igen og igen og kun udsat for at miste værdi over tid.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.