AGF henter HECTOz og fr0slev
AGF Esport løfter nu sløret for HECTOz og fr0slev, som fremadrettet skal repræsentere den århusianske organisation i CS:GO.
Det skriver AGF i en pressemeddelelse.
Det er zeq og CeyL, som må takke af for denne gang, da de ikke får forlænget deres kontrakter, og HECTOz og fr0slev kommer derfor til at spille på hold med blaq, Kristou og TMB.
Det her er to spillere, som jeg har høje forventninger til. Jeg håber, de kan tage os op til et helt nyt niveau, da dette helt sikkert er en opgradering, som gør det muligt, at nå nye mål på et endnu højere niveau end før, siger holdets coach FaagaN om HECTOz og fr0slev.
AGF var i sidste måned en del af top 10 i Danmark efter sejren i B-turneringen til Copenhagen Games, men efter maj, hvor det blandt andet blev til en delt 5.-8. plads til POWER Play i Hillerød, rykkede holdet ned i boblerne igen.
Nu er jagten dog endnu en gang sat ind på en plads blandt de ti bedste hold i Danmark.
AGF består nu af:
- blaq
- Kristou
- TMB
- HECTOz
- fr0slev
- FaagaN (Coach)