
WESG lemper reglen om spillernes nationalitet
Når WESG afholder 2019-eventet bliver det med et ændret regelsæt, som betyder rigtig meget for en række hold.
Tidligere var det kun tilladt at deltage, hvis alle holdets spillere var fra samme nation, men den regel er fra dags dato ændret, så kun tre af spillerne skal være af samme nationalitet.
Det betyder blandt andet, at Heroic fremover kan deltage med friberg, mens også Liquid, der består af tre amerikanere og to canadiere, kan deltage til WESG 2019.
Det kinesiske event blev primært kendt for en tårnhøj præmiepulje. I 2016 og 2017 lød den på knap ti millioner kroner, mens den faldt til 5,8 millioner kroner i 2018.
På trods af de mange penge er eventet ikke tidligere blevet anset for værende blandt de største, hvilket blandt andet skyldes, at mange hold har måtte deltage med standins og derfor er blevet væk. Det kan den nye regel dog muligvis ændre på.
Dato, præmiepulje og kvalifikationer til WESG 2019 er endnu ikke offentliggjort.