
gob b lægger musen på hylden
gob b er færdig som aktiv Counter-Strike spiller, da han stopper som BIGs caller og i stedet flyttes til en rolle internt i BIGs management.
Det skriver den tyske organisation på sin hjemmeside.
gob b var en del af BIG, da holdet så dagens lys tilbage i starten af 2017, hvor målsætningen var at sætte Tyskland på CS:GO verdenskortet.
Det lykkedes i den grad sidste sommer, da BIG sluttede som toer på hjemmebane til ESL One Cologne 2018, hvilket resulterede i en 7. plads på verdensranglisten, der en måned efter blev lavet om til 6. pladsen, som er det højeste nogensinde for BIG.
BIG forblev i top 10 i resten af 2018, men tyskerne kunne ikke opretholde de gode resultater i 2019, og derfor misser BIG StarLadder Major i organisationens hjemby, mens de må tage til takke med en 23. plads på verdensranglisten.
Erstatningen for gob b er endnu ikke annonceret, men BIG skriver i nyheden, at der er sket en omstrukturering af CS:GO holdet, som bliver annonceret i aften.
Indtil da består BIG af:
tabseN
tiziaN
denis
XANTARES
LEGIJA (Coach)