RELOAD #8 udskydes grundet smittefare

Coronavirus rammer nu det danske event RELOAD #8, som udskydes på ubestemt tid.

RELOAD #8 skulle oprindeligt have åbnet dørene om ni dage, men det kommer ikke til at ske, da eventet udskydes på ubestemt tid.

Det står klart efter et møde mellem arrangørerne i dag.

Eventet henviser i nyheden til, at det er grundet coronavirus. Statsministeren opfordrede tidligere på måneden til, at arrangementer med over 1.000 deltagere aflyses, men i Viborg Kommune fraråder man nu også større arrangementer med under 1.000 deltagere.

I Viborg Kommune hvor RELOAD #8 afvikles, er der sendt skærpede retningslinjer ud. Dette betyder, at man også fraråder større forsamlinger under 1.000 deltagere, såfremt det ikke er af yderste nødvendighed.

Beskrivelsen er ligeledes, at der er øget risiko for smittefare, og man skal udvise særlig ansvarlighed, når man sidder relativt tæt, og luften er varm og fugtig. Dertil kommer, at mange af vores deltagere ligeledes bruger hinandens mus, tastatur og sidder ind over hinanden for se på skærmene. 

Vi er mange deltagere til RELOAD #8 og grundet det store deltagerantal, har det heller ikke været muligt at lave løsninger, hvor man sidder med større mellemrum etc. Ligeledes har vi ikke kunne finde løsninger, der er holdbare i forhold til sovefaciliteter med så mange mennesker, skriver RELOAD blandt andet.

Det er endnu uvist, hvornår eventet planlægges at blive afviklet, men alle, der har købt billet, får refunderet pengene.

#1(Med 0 svar)
11. marts 2020 kl. 12:58
OJ1738
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Fornuftigt, godt at se en arrangør tage ansvar.
#2(Med 2 svar)
11. marts 2020 kl. 13:57
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Hvor mange var tilmeldt? Havde de ikke svært ved at få fyldt alle pladserne eller husker jeg forkert?
#3(Med 1 svar)
11. marts 2020 kl. 13:59
CodeWizard
Vi havde svært ved at få fyldt CS Tour pladserne. Der var ca. 300 tilmeldte igår aftes
#4(Med 0 svar)
11. marts 2020 kl. 14:01
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Alright - 300 er også en sjat. God beslutning.
#5(Med 3 svar)
11. marts 2020 kl. 18:18
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
De redede da lige røven med de manglende tilmeldinger
#6(Med 0 svar)
11. marts 2020 kl. 20:11
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Havde samme tanker :D
#7(Med 1 svar)
11. marts 2020 kl. 20:47
screenie
Lanet er drevet af frivillige, de har brugt flere 100 timer på det indtil videre.
hvordan kan det være at redde røven, at udskyde et lan og tilbage betale alle billet pengene ??
som lan hænger vi jo stadigt på nogle udgifter selv om vi aflyser/udskyder, så det kan da på ingen måde ses som at "rede røven"
plads salget gik helt efter planen, det eneste som haltede var tilmelding til CS Pro Tour, men den var også begyndt at se meget fornuftig ud.
der er mange events som er lukket ned lige p.t, det er netop meldt i nyhederne at alle skoler lukker de næste 14 dage.
alle forsamlinger over 100 personer frarådes fra idag.
det er det helt rigtige at gøre, der er ingen vej uden om at udskyde, og det vil med stor sikkerhed også ramme CPH games
#8(Med 0 svar)
12. marts 2020 kl. 11:36
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Troede det var som forening det blev drevet = del af profit, så trækker min udtalelse tilbage! Det rammer 100% CPH games at de ikke har udmeldt det endnu, er imo åndsvagt få det nu bare aflyst. Det her kommer til at tage langt mere end 14 dage, man er sku naiv hvis man tror andet!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.