Esimed skabes og henter danske spillere
Den danske scene bliver fra dags dato beriget med en ny organisation, som også er klar til at løfte sløret for projektets første CS:GO hold.
Navnet er Esimed Esports, der hiver flere kendte ansigter ind i varmen. Iblandt dem er de tidligere Hobro Vikings-spillere gudluc4z og slize, mens også Anlelele og Meltrox er at finde på holdkortet.
Til at fuldende holdkortet er Meldola, der senest var at finde hos Peak, hevet ind i varmen. De fem spillere har netop fundet sammen, fordi de alle kender hinanden og har samme ambitioner for holdet.
Vi har de samme ambitioner, vi kender hinanden på kryds og tværs og ved, at vi alle kan sammen personligt, hvilket er essentielt i forhold til et langt samarbejde. Vi ser også muligheder i forhold til projektet med Esimed, hvor vi bygger holdet op i et fælles samarbejde, fortæller gudluc4z til Dust2.dk og uddyber:
Vores ambitioner er at vinde 1. Division og klare det godt i ESEA. Det er lidt svært præcist at sætte et mål for ESEA på kort sigt, da vi ikke ved, hvilken division vi starter i, men målet på lang sigt er selvfølgelig at ramme ESEA Advanced. Derudover vil vi selvfølgelig også gerne i boblerne.
Holdet kan allerede opleves i aktion den 5. april, hvor 1. Division i Dust2.dks liga starter.
Esimed består af:
- gudluc4z
- slize
- Anlelele
- Meltrox
- Meldola