Ugens Spiller skal findes i Sigma
Med en rating på 1,50 i begge Sigmas sejre, samt flere vigtige aktioner, er det den 27-årige smF, der løber med titlen som Ugens Spiller i Elgiganten Ligaen.
Der var oprindeligt otte kampe på programmet i går, men tre af dem nåede ikke at blive afviklet, da Steam havde problemer, og derfor kunne flere spillere ikke joine serverne.
Sigma nåede dog at spille begge sine meget vigtige kampe, for efter en skidt start på ligaen havde Sigma brug for to sejre. Og sådan endte det også.
Det skyldes blandt andet smF's høje niveau mod både Ambush og Obsidian. Begge kampe var kunne være gået begge veje, da Sigma sejrede 16-14 over Ambush og måtte ud i tre omgange overtid for at vinde 25-21 over Obsidian.
Med de to sejre i rygsækken kravler Sigma op på fjerdepladsen, men de ligger á point med hele tre andre hold, mens Obsidian på ottendepladsen blot er tre point efter.
Du kan hele tiden holde dig opdateret om ligaen, finde topscorerlister i OMEN Performance Center, stillinger, interviews og kampprogram på Liga-fanen her på siden.