Thorin er blandt folkene bag Flashpoint.

Flashpoint og CSPPA uenige om milliongebyr*

Flashpoint nægter at betale spillerforeningen, indtil turneringsarrangøren får afklaret nogle bekymringer med CSPPA.

En ny rapport fra DBLTAP afslører, at Flashpoint nægter at betale spillerforeningen CSPPA et milliongebyr, fordi turneringsarrangøren mener, at CSPPA har fejlet markant på fem punkter.

Rapporten fra DBLTAP er baseret på dokumenter sendt til spillerforeningen fra Flashpoint - dokumenter, mediet efterfølgende har fået fat i.

Heri bliver det afsløret, at Flashpoint beskylder CSPPA i at fejle på fem punkter, og derfor har turneringsarrangøren valgt at tilbageholde et beløb på en million kroner, som spillerforeningen ellers skulle have fået som følge af, at Flashpoint har fået lov til at bruge spillernes IPR (Intellectual Property Rights) i den første sæson af Flashpoint.

Fem klagepunkter fra Flashpoint

  1. I den første klage anklager Flashpoint spillerforeningen i at være skyld i, at Flashpoint mistede potentiel omsætning. Problemet opstod, fordi CSPPA angiveligt stoppede med at svare Flashpoint, mens de undervejs i en forhandling med en skærmsponsor - noget, der gjorde, at sponsorhandlen brød sammen, hvorfor Flashpoint mistede en potentiel sponsoraftale, som kunne have sikret turneringsarrangøren et pengebeløb.
     
  2. Flashpoint anklager også CSPPA for ikke at deltage i en saglig debat om en potentiel bøderegel, hvis spillerne i Flashpoint 1 ikke overholdte det lavede regelsæt. Manglen på deltagelse fra CSPPA medførte, at den givne bøderegel ikke blev til noget, hvilket gjorde, at flere spillere gentagne gange kom for sent til forskellige dele af turneringen, hvorfor streams og andre udsendelser fra Flashpoint angiveligt blev udskudt og forsinket.
    Dette skal have medført, at kvaliteten af turneringsarrangørens streams er blevet forringet markant - noget, der ifølge Flashpoint er uholdbart.
     
  3. Den tredje klage består i, at CSPPA indvilgede i at forsøge på at skabe et nyt rangeringssystem, fordi det nuværende (HLTVs rangliste red.) giver spillerne incitament til at spille hele tiden. Derfor skulle spillerne også have større chance for at blive udbrændte.
    CSPPA har dog, ifølge Flashpoint, ikke formået at leve op til dette, da de efter sigende slet ikke har gjort noget for at ændre på den nuværende rangliste.
     
  4. Den næstsidste og måske mest seriøse klage indebærer handlen mellem Heroic og FunPlusPhoenix. 
    Hvis man skal tro Flashpoint, så var Heroic blevet enige med spillernes lønforhold, når de skiftede til FunPlusPhoenix. Ifølge Flashpoint, så brugte CSPPA dog fortrolige oplysninger til at hjælpe Heroic og spillerne med at presse prisen højere op end rimeligt - noget, der i sidste ende endte med at få handlen mellem de to organisationer til at falde sammen, hvorfor skiftet aldrig blev en realitet.
     
  5. Det femte og sidste klagepunkt omhandler, at Flashpoint ikke mener, at CSPPA har udvist åbenhed, da de to diskuterede en forsikringspolitik. Dette har gjort, at Flashpoint ikke mener, at CSPPA aktivt gør noget for at forsikre Valve og Counter-Strike spillerne om, at de bliver behandlet på korrekt etisk manér.

Til slut nævner Flashpoint, at de ikke mener, at CSPPA har levet op til den første aftale, og at den derfor er blevet brudt. Derfor nævner Flashpoint, at spillerforeningen skal rette op på disse fem kontraktbrud, hvis et samarbejde fortsat skal eksistere, mens også, at et  eventuelt fremtidigt samarbejde skal være gratis for Flashpoint.

CSPPA svarer tilbage

Efter DeKays rapport hos DBLTAP har CSPPA været ude at svare igen på anklagerne fra Flashpoint, som de kalder fuldstændig urelaterede til den oprindelige aftale  mellem Flashpoint og CSPPA.

Med hjælp fra et dansk advokatfirma skriver CSPPA blandt andet, at aftalen blot omhandlede at give Flashpoint lov til at bruge nogle givne spillerrettigheder i forbindelse med udsendelserne og marketing af selve ligaen - noget Flashpoint gjorde brug af.

Derfor mener CSPPA og advokatvirksomheden også, at Flashpoint skal betale det føromtalte millionbeløb, eftersom, at de har gjort brug af disse rettigheder.

*I et nyligt opslag på Twitter skriver CSPPA, at de i morgen vil komme med en fuld udmelding om alle de anklager fra Flashpoint, som de selv kalder falske.

Muligt efterspil

Efter CSPPAs svar til Flashpoint, har ingen af parterne lavet nogle officielle udtalelser, og det vides derfor ikke, hvad det potentielle efterspil bliver.

Det eneste, vi reelt ved lige nu er, at Flashpoint nægter at betale et beløb på omtrent én million kroner, som CSPPA kræver.

Hvis turneringsarrangøren bliver ved med at tilbageholde disse penge, kan vi dog potentielt komme til at se dette blive ført videre i retten, men om dette sker, må tiden vise.

#1(Med 1 svar)
1. juli 2020 kl. 21:58
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Interessant hvis det er spillernes lønkrav, der fik handlen mellem Heroic og FPX til at falde til jorden. Sjovt det ikke har været fremme før.

Jeg har dog meget svært ved at se hvad Flashpoint kan kritisere CSPPA for i den henseende. Det er jo nu en gang spillerne selv, der i sidste ende bestemmer, og der har Flashpoint da absolut 0 at skulle have sagt.
#3(Med 0 svar)
1. juli 2020 kl. 22:07
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvis CSPPA både er fagforening og agentvirksomhed er det selvfølgelig problematisk, men jeg kan nu stadig ikke se, hvad det hele konkret har med Flashpoint at gøre. Det er vel primært Heroic, der er blevet berørt
#2(Med 0 svar)
1. juli 2020 kl. 22:02
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvis og hvor meget af det Flashpoint nu skriver er korrekt, så synes jeg de har en sag. Så har CSPPA syltet aftalen, hvilket har haft økonomiske konsekvenser Flashpoint, hvilket CSPPA burde have forudset.
#4(Med 10 svar)
1. juli 2020 kl. 22:48
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Nu er det ret umuligt, at vide hvad der står i kontrakten mellem parterne, og derfor hvem som har ret og ikke ret eller hvordan nuancerne balancerer. Det der falder mig i øjnene er punkt 3 omkring rankings. HLTV har en ranking, ja, men den er som udgangspunkt ikke officiel. Det er en af brugerne og scenen en accepteret liste, og det kan Flashpoint ikke ændre ved udover henover tid at introducere deres egen og se om den er mere gængs, hvilket man kunne have sine tvivl ved. HLTV's er heldigvis uvildig, mens det virker som om at Flashpoint gerne ville fremhæve deres egen liga ved at have større bestemmelse over rankings. Det kan man på intet tidspunkt fra CSPPA eftergive, og ligeledes skal HLTV på andres baggrund eller ønsker ikke ændre sine rankings. Det skulle kun ske i tilfælde af at HLTV fandt en forbedring i systemet ligesom de henover tid arbejder med ratings. Sour grapes...

Hvis der er sandhed bag punkt 4, synes jeg at CSPPA går over deres egne grænser. De skal sikre ordenlige og gode forhold i kontrakterne, men ikke strække sig så langt, at de skal lønforhandle så længe at lønnen må anses for at være indenfor rimelighedens grænser, og kan godtages af kontraktskriveren. Hvis man presser citronen for meget kan der ske situationer som den nævnte, som ingen er tjent med. Det giver organisationerne mindre råderum, fx nu hvor man ser flere spillere bænke sig selv ved sygmelding. Et muligt scenaria; hvis de originale fem spillere allerede optager 100% af lønbudgettet, så kan organisationen ikke finde erstatninger til at varetage pladsen til spilleren er tilbage.
#9(Med 9 svar)
2. juli 2020 kl. 09:33
Timidus
En fagforening der blander sig i bl.a. lønforhandling er da ganske almindeligt - om de har spillet en FOR aktiv rolle, eller presset citronen for meget er svært at sige. Men især i en situation, hvor det virker som last minute signing virker det også logisk, at gå efter højere løn end normalt - og jo flere penge, der betales for spillerne, jo mere må spillerne også forvente i den samlede pakke. Spillerne kan aldrig holdes til ansvar for, at de ikke skal tage 100 % af (løn)budgettet. Men det er klart, der skal også være realisme, når man sidder ved forhandlingsbordet - det lyder som om en væsentlig del af problemet er, at spillerne i en eller anden grad gik med til ét lønniveau, men senere fik rådgivning om at gå efter (markant) mere - og det er jo selvsagt ikke den fedeste proces.
Uagtet hvad, kan alle jo se noget gik helt galt for alle parter.

For mig lyder det dog mere spøjst at Flashpoint blander sig i, hvordan en lønforhandling mellem spillere og en organisation er foregået. Det bør de i min verden holde sig 100 % ude af på alle tænkelige måder. Medmindre de ser sig selv som en arbejdsgiverorganisation med en turnering som sidegesjæft :-)
#11(Med 8 svar)
2. juli 2020 kl. 10:47
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Medmindre at spillerne ikke var engageret i at skulle spille Flashpoint og fastholdes til den liga, så er et forhøjet krav reelt, men det er også eneste tidspunkt. En spillerforening skal ikke blande sig, hvis aftalen er godkendt og forholdene samt løn er gode. Du bruger for mig det helt rigtige ord for en fagforenings ageren, realisme. Forholdene skal være realistiske for alle parter. Synes bestemt at spillerne skal holdes til ansvar for deres del af lønpuljen, det er dem som i sidste ende mister deres jobs eller ikke kan få de tiltrængte pauser, hvis der ikke er råd til yderligere spillere. I sidste ende handler det om bæredygtighed, og at alle parter kan leve af produktet. I det her tilfælde havde ingen kendskab til produktets succes eller indtjening. De organisationer der kastede sig ind i det her gjorde det uden den store viden om hvad fremtiden ville spå, og deraf også hvad de kunne tillade sig at give spillerne i løn. Derfor bliver deres lønsatser et spørgsmål om risikovillighed, og hvor længe organisationerne kan holde sig kørende ud fra den givne status.

Det der sikkert er sket er at CSPPA har viden om hvad andre deltagere i Flashpoint får, specielt et eller flere af de amerikanske hold, og har rådgivet ud fra det. Problemet er så bare, at de amerikanske organisationer har et større markedsgrundlag, og derved en bedre indtjening end et tilsvarende dansk, og derved har man stillet urimelige krav til lønniveauet.

Flashpoint er bygget mere op som NBA, NFL og andre lignende amerikanske strukturer, hvor ligaen er med til at fastsætte rammerne for de franchise tagere der er med i den, derfor blander de sig, og fordi de havde en stærk interesse i at handlen gik igennem for at få et bedre produkt, som i forvejen var i problemer uden de helt store tophold.
#13(Med 7 svar)
2. juli 2020 kl. 14:20
Timidus
Long story short, en fagforening er på spillernes side, og skal ikke tage hensyn til budgetter i org'en, og om der er råd til pauser etc. En del af en bedre løn er også bedre mulighed for at leve med at stå uden hold en periode. Jo større org, jo mindre skal man skele til reelt at tage hensyn - men for høje krav kan som altid føre til ingen kontrakt.
Hvis man har råd til at smide beløb som FunPlusPhoenix havde, så behøver man altså ikke sidde og tænke "er der mon råd til en udskiftning eller ekstra spiller". Ikke dermed sagt man skal komme med urealistiske krav, og forvente en aftale.

Arbejdsgivere er typisk selv organiseret, og skal omvendt ikke skele til spillernes privatøkonomi.

I bund og grund handler det jo for holdet om at finde ud af hvordan man får mest værdi pr. lønkrone, og for spilleren gælder det om at få mest lønkrone ud af sit talent, kombineret med man formentlig også gerne vil have mulighed for at udfolde sit talent bedst muligt. Spillerne skal jo ikke sidde under en forhandling og spørge "har I husket at sætte penge af, hvis en af os bliver stresset/syg, eller skal vi lige gå 20 % ned, så der er råd til en udskiftning? Og har I husket, at vi ikke ved, om Flashpoint bliver en succes?".

Enhver ansættelse er reelt spørgsmål om risikovillighed - men nok især i sports/konkurrenceverdenen. Men det er altså holdets ansvar at finde frem til, om den mulige gevinst og chancen for det gør det værd at betale lønnen.

Men græsset gror selvfølgelig ikke ind i himmelen - heller ikke for spillerlønninger, og ja igen, noget er jo åbenlyst gået galt i processen.
#14(Med 3 svar)
2. juli 2020 kl. 19:25
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Fagforeninger tager i sidste ende altid hensyn til hvad en organisation kan og vil betale, Mads Øland gør ikke.
#19(Med 2 svar)
3. juli 2020 kl. 15:02
Timidus
Altså, igen, der er to sider af bordet under forhandling - og en del af fagforeningens opgave er så afgjort at lytte og forstå de muligheder, der er ved organisationen - herunder hvad der er af råderum til løn - og derefter hjælpe spillerne med at træffe et valg om, hvorvidt de vil arbejde til den løn. På mindre hold bør begge parter afgjort se rigtigt meget fra hinandens perspektiv, men jo større hold - jo mere bør man tænke på sig selv under forhandlinger, for det er også det modparten gør. Det gælder fra begge sider af bordet.

Her er der to ender, der ikke er mødtes. Det sker i alle brancher, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.
Måden det er sket på her (hvor man faktisk bliver præsenteret som nye signings) virker dog ekstremt kikset og er bestemt ikke hverdagskost, uden nu at vide, om det i sidste ende er fagforening, spillere, organisationer eller helt fjerde parter, der har været den primære skyld, det gik så galt.
#20(Med 1 svar)
3. juli 2020 kl. 15:42
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Vi er jo blot uenige, og så er der ikke så meget mere ved det. Kan ikke se, at man som person skal ud og bede om mere end man er værd, fordi organisationen måske har råd til det. Bæredygtighed og balance er vejen frem alle steder, og det tror jeg på at man kommer længst med, og en fagforening skal aldrig blande sig i sådan en grad, at aftaler falder fra hinanden, når det kontraktlige udspil er godt. Tænk hvis du havde søgt et job, og din fagforening ikke mente, at lønnen var høj nok, og det så faldt fra hinanden, selvom lønnen egentlig var rimelig. Jeg finder selv tanken absurd.
#21(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 16:36
Timidus
Man skal ikke bede om mere end man er værd, men man skal også tænke på helheden.

Igen, i CS opgiver du muligheder for en anden karriere i en periode, og det er logisk at jagte at fremtidssikre sig lidt bedre.

Hvis kontrakten er god, skal den ikke falde til jorden. Men hvem siger den faktisk for alvor var god? Måske var der ting spillerne ikke var obs. på, som fagforeningen kunne sætte opmærksomhed på stillede dem usikkert, hvorved højere løn eller andre vilkår ville være klart at foretrække.

Men igen, der er ingen tvivl om, at der er kæmpe forskel på lønforhandlinger i elitesport og for den almene lønmodtager. Jeg ved selv, hvad jeg er værd +/- 5.000 - jeg har intet behov for at maxe det ud, men jeg vil heller ikke gå lavere end, hvad jeg er værd - så skal der i hvert fald være andet i det for mig.

Og lad mig så i øvrigt understrege, jeg er helt enig i, at en fagforening ikke skal komme med urealistiske krav til gode kontrakter, eller bare gå efter at malke en org mest muligt. Men deres opgave er at repræsentere spillerne bedst muligt. En vigtigt del af det er at gode og rimelige kontrakter ikke skal ødelægges, men omvendt skal de også sikre, at spillerne ikke skriver under på hvad som helst - medmindre de er indforstået med, det er en lortekontrakt og de ricisi der er i den (jeg har selv skrevet under på en kontrakt, som min fagforening synes var ret ringe, men jeg forstod vilkårerne og var glad for deres rådgivning, der også skød det i en markant bedre retning - en fagforening skal ikke tage valgene omkring individuelle kontrakter, men de skal vejlede medlemmerne om deres muligheder)
#15(Med 2 svar)
2. juli 2020 kl. 20:14
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg er ikke enig. En god fagforening presser citronen maksimalt, men ikke for meget.

Hvis fagforeninger bare hovedløst maste på, så ville man ofte ende i “operationen lykkedes, men patienten døde-situationer”.

Hvilken fagforening vil du helst være medlem af:
1. Den, som sørger for, at du tjener 100k om måneden i et halvt år indtil organisationen bukker under og lukker?

2. Den, som skaffer dig en løn på 60.000kr., jobsikkerhed og muligheden for at have dit job i 10år?
#18(Med 1 svar)
3. juli 2020 kl. 14:34
Timidus
Jeg forventer, at arbejdsgiveren også er ordentligt organiseret og selv sikrer økonomien er holdbar - det er ikke min fagforenings ansvar, og hvis den ender med at skulle tage hensyn til det, er det i min verden et tegn på jeg har en svag arbejdsgiver (... og her vil jeg gerne understrege, jeg håber min fagforening tager hensyn til økonomien, hvis jeg arbejdede for en mindre arbejdsgiver - jeg har selv siddet til en løn/kontraktforhandling sammen med input fra min fagforening, hvor det har været vigtigt for mig, at mine krav også tog hensyn til arbejdsgiveren, fordi jeg var første ansatte - i dag arbejder jeg for en større virksomhed, der kører med underskud, men det skal min løn ikke afspejle, og de må selv vurdere, hvad de synes jeg er værd - og så må jeg vurdere, om jeg vil arbejde for det).

Anyways, I sidste ende lander man ofte på et gensidigt fornuftigt niveau, og det er ikke sort/hvidt.

Men det er klart, det er lidt mere en speciel situation i en elitesportsverden, hvor man betaler markant mere for stort talent, end man gør i almindelige brancher.

I øvrigt er der vist ingen CS-spillere pt. der ligner at kunne have et job i 10 år. Lige i den her situation, synes jeg faktisk ikke det ville virke utænkeligt, hvis org'en ville skifte ud på holdet inden for et år, uanset lønniveau - udefra virkede det i hvert fald som en last minute løsning, der ikke var helt overvejet. Og der ville jeg faktisk som spiller også lægge vægt på at få en kortsigtet gevinst, og alternativt foretrække at blive ved Heroic.
... men løn/jobsikkerheden kan man afgjort forhandle ind på andre måder.
#22(Med 0 svar)
3. juli 2020 kl. 19:48
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg kan jo kun respektere din holdning, og så må vi konstatere, at vi ikke er helt enige.

Holdene er jo netop små virksomheder med skrøbelig økonomi, de er i en enormt volatil branche, og hvis ikke spillernes organisation arbejder for, at der bliver lavet økonomisk ansvarlige kontrakter - til begge sider - så er der ikke nogen af spillerne, som får løn l 10 år - for så forsvinder alle hold og virksomheder længe før vi når der til :)
#5(Med 4 svar)
2. juli 2020 kl. 00:23
DH_JanLund
Vedr Pkt 4 Bekræfter hold ejeren for Heroic det jo nærmest på hans twitter. Synd folkene bag CSPPA optræder så uprofessionelt :/
#6(Med 3 svar)
2. juli 2020 kl. 01:43
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Men ville han ikke også sagsøge Astralis for også at være skyld i at handlen gik i vask.
Synes nu både heroic og flashpoint har travlt med at løbe fra ansvaret
#7(Med 1 svar)
2. juli 2020 kl. 08:57
RAVN
Jo det ville han netop.
dust2.dk/Nyheder/11248-alvorlig-anklage-heroic-for..

Det virker lidt som om der bliver skudt med spredehagl.
#10(Med 0 svar)
2. juli 2020 kl. 09:36
Timidus
Det er vel ikke utænkeligt, at man fra Flashpoints side mener, spillerforeningen fik fortrolige oplysninger, som de gav videre til Astralis (måske flere), for at skabe øget interesse om Heroic spillerne med henblik på at stille dem i en bedre forhandlingssituation.
#12(Med 0 svar)
2. juli 2020 kl. 13:56
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vil sige der er kæmpe forskel på de to sager.

To parter kan sagtens se et kontraktlig forhold på forskellige måder, uden nogen af parterne lyver eller opfører sig uetisk.

At Erik siger at CSPPA forhandlede direkte med ham, er meget mere sort på hvidt.
Umiddelbart vil jeg sige at enten lyver Erik eller CSPPA, medmindre de to parter forstår hvad en forhandling er anderledes.
#8(Med 0 svar)
2. juli 2020 kl. 09:23
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
🤣🤦‍♂️
#16(Med 0 svar)
2. juli 2020 kl. 20:16
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvis CSPPA allerede har fucked noget stort op, så overrasker Mads Øland mig.

Forstået på den måde, at han er langt mere effektiv, end han plejer at være. Han plejer at bruge et par år på at vælte hele læsset...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.