AGF smadrer PERCY og smF
I gårsdagens kamp blev CR4ZY slået ud af AGF i Nine to Five 1, og i dag blev det Secrets tur til at blive elimineret fra turneringen, som har intet mindre end knap 330.000 kroner i præmiepuljen.
AGF startede showet på Nuke, hvor holdet meget hurtigt tog kontrol over kampen, efter mandskabet vandt første halvleg med 12-3. Det var derfra bare et spørgsmål om tid, inden AGF løb med de resterende runde og vandt mappet.
Dernæst skulle holdene i aktion på Train, hvor det i denne omgang var en meget tættere affære, der så PERCY og smF løbe med sejren i de døende runder af kampen.
Det hele skulle afgøres på Dust2, som atter en gang så AGF dominere det meste af kampen, ligesom de gjorde på Train. Efter blot 24 runder havde De Hviie vundet mappet og dermed sikret sig en plads i semifinalerne.