Medie: Lekr0 afslår MAD Lions-tilbud
Tidligere på måneden kunne mediet DBLTAP fortælle, at MAD Lions var i forhandlinger med NiP om at hente Lekr0 ind som erstatning for Bubzkji. Rygtet blev senere bekræftet af HLTV.
Den svenske IGL har efter sigende vakt interesse hos en række hold, efter han blev bænket tilbage i maj. Det var dog, ifølge DBLTAP, mest sandsynligt at Lekr0 ville tilslutte sig danskerne i MAD Lions.
Sådan blev det ikke, da HLTV nu kan fortælle, at Lekr0 har afslået tilbuddet om en plads hos de danske løver. Dette sker på trods af, at forhandlingerne mellem MAD Lions og NiP var i et fremskredent stadie.
Efter bænkningen af Bubzkji meldte organisationen ud, at de henover sommeren ville genoverveje holdopsætningen med henblik på fortsat succes, men nu ser det ud til, at denne genovervejelse ikke ender med nogle udskiftninger.
Lekr0, der tidligere har spillet for hold som fnatic og Godsent, bliver siddende på NiP-bænken lidt endnu, mens MAD Lions fortsat må udforske deres muligheder med knap halvanden uge tilbage af spillerpausen.
Danskerne optræder ved DreamHack Open Sommer, der skydes i gang allerede d. 8 august, hvor de, som det ser ud nu, kan stille med følgende holdkort:
- AcilioN
- roeJ
- sjuush
- acoR
- Bubzkji
- peacemaker (coach)