Heroic snupper deres tredje sejr i gruppespillet
Eftermiddagens gruppespilskamp i ESL Pro League stod mellem Heroic og GODSENT, som stødte sammen i gruppe A.
De to mandskaber lagde ud på Heroic map pick Nuke. Det blev en tæt affære, da danskerne lukkede mappet i 30. runde som følge af fire sammenhængende runder, der tog stillingen fra 12-14 til 16-14. Det var unge stavn, som toppede scoreboardet efter første map, da han rundede de 30 kills, som så ham med en 1,52 rating.
På Train tegnede sig hurtigt et andet billede, da en brandvarm Farlig skød GODSENT til en 12-1 føring på deres CT-side. Herefter var der ikke langt til de nødvendige 16, hvorfor serien skulle afgøres på Overpass.
Tredje map blev endnu en tæt omgang, hvor danskerne tog en snæver 8-7-føring før sideskift. Anden halvlej blev lige så tæt, da mandskaberne udvekslede runder frem til en 14-14-stilling. Det blev dog cadiaN, som kunne hive sejren i hus med et 1v1 clutch i 30. runde.
GODSENT skraber altså fortsat bunden side om side med AGO, der begge har bare en enkelt sejr i rygsækken, mens danske Heroic ligger i top med deres 3-2 score.
Om lidt er det NaVi og OG, der står for skud, når dagens anden kamp i ESL Pro League sættes i gang.