Medie: fnatic kigger på relativt ukendt spiller
Navnet Jackinho klinger formentligt hult hos mange, men fnatic har angiveligt rettet blikket mod den relativt ukendte svensker.
Det melder DBLTAP i en ny artikel.
Det normalt troværdige medie skriver, at fnatic aktivt har ledt efter en ny spiller i de seneste par uger, og her peger adskillelige kilder altså på, at Jackinho er udset som fnatics nye ansigt.
Den 21-årige svensker har fungeret som AWP-spiller har spillet semiprofessionelt i flere år, men nu ser han altså ud til for alvor at tage skridtet op, hvis DBLTAP får ret.
Hvem, Jackinho er udset til at erstatte, vides dog ikke, og det bliver derfor spændende at følge, hvis den 21-årige bliver præsenteret i den nærmeste fremtid.
fnatic endte på en tredjeplads i den anden sæson af Flashpoint efter et nederlag til Virtus.pro og har siden august stået udenfor verdens top-10, hvor de i øjeblikket indtager en 14. plads på ranglisten.
Hvis Jackinho bliver præsenteret, vil fnatic bestå af følgende:
- flusha
- JW
- KRIMZ
- Golden
- Brollan
- Jackinho
- Samuelsson