Astralis Talent sejrer i debut
Det unge Astralis Talent-mandskab fik i dag en fantastisk debut, da de stod over for et andet akademi-hold, nemlig AGF Academy.
De unge drenge havde i den grad noget at leve op til, da organisationens førstehold som bekendt er nummer ét i verden, hvorfor det ikke er små forventninger, som er lagt på de fem sæt skuldre.
Kampen startede jævnbyrdigt ud med en 5-4-føring til AGF Academy, men herefter fandt de unge Astralis-drenge i sandhed niveauet frem og skød sig til de resterende seks runder i halvlegen.
Anden halvleg fortsatte efter Astralis' smag, da det endnu en gang var de sort- og rødklædte spillere, som tog runde efter runde for til sidste at tage sejren i kampen.
I stil med førsteholdets måde at spille Counter-Strike på, var det også interessant at bemærke, at det unge talenthold sikrede sig hele fire kills med granater i opgøret - noget gla1ve, zonic og co. er meget berømte for.
Dust2tv er dog ikke færdige for i aften, hvor der er yderligere tre kampe på programmet:
- 19:00 - Tricked vs. Copenhagen Flames
- 20:00 - CV Flammen vs. AaB
- 21:00 - ESIMED vs. Aalborg Rebels