Ophæver kontrakt med svensker
twist er officielt fortid i NIP, da organisationen har brudt kontrakten med den 26-årige svensker.
Det afslørede NIPs COO, Jonas Gundersen, på Twitter tidligere i dag.
Beslutningen kommer dog ikke som den store overraskelse, da det allerede i sidste uge kom frem, at NIP havde valgt at bænke twist forud for BLAST Premier Spring Groups, men nu er han altså ikke længere en del af organisationen.
Vi har besluttet at bryde kontrakten med twist, så han kan finde et nyt hjem, grundet alt det hårde arbejde han har gjort for os her, skriver Jonas Gundersen blandt andet i Twitter-opslaget.
Bænkningen kom i kølvandet af, at twist igennem en længere periode havde leveret dårlige resultater. I løbet af de sidste seks måneder, som talte syv turneringer, formåede svenskeren nemlig ikke at præstere en rating på mere end 0.97.
Den 26-årige svensker har også selv reageret på Twitter, hvor han skriver, at fremtiden endnu er uvis, men at han gerne vil fortsætte med at konkurrere.
I BLAST Premier Spring Groups gjorde NIP brug af en ung stand-in fra deres akademihold, 17-årige ztr, men om det er ham, som er udset til at erstatte twist permanent, vides endnu ikke.
I den første turnering uden twist på holdkortet formåede NIP desuden at slå stjernerne fra Astralis, og på den måde kvalificere sig til BLAST Premier Spring Finals 2021.
NIP består nu af:
- REZ
- Plopski
- nawwk
- hampus