tmL ærgrer sig over, at sæsonen gik, som den gjorde.

Udskiftninger efter skuffende resultater

I kølvandet på afslutningen af Elgiganten Ligaen har det første hold allerede skiftet ud.

Mandag aften blev de sidste kampe i Elgiganten Ligaens grundspil afgjort, og slutspilsdeltagere, nedrykkere og relegationdeltagere blev fundet.

Et af de hold, der rykker direkte ned, er ESIMED, der allerede i sidste uge fik beseglet deres nedrykningsskæbne.

Det er ikke kun i Elgiganten Ligaen, at sæsonen har været skuffende. Også i ESEA Advanced er holdet rykket ud. Nu kommer der ændringer i lineuppet, men det er ikke på grund af de dårlige resultater.

ESIMED skifter ud på AWP-rollen, som Krytex har taget sig af, siden holdkortet blev skiftet ud ved transfervinduet. Men det er nødvendigt med mere erfaring på den lange grønne, mener ingame leader for ESIMED, tmL.

Det er jo ingen hemmelig, at holdet blev smidt MEGET hurtigt sammen, efter de andre fire smed håndklædet i ringen. Der var ikke noget tid til at teste hinanden og se det an. De havde lyst til at skifte, og så blev det sat i værk med det samme, og planen har hele tiden været at spille sæsonen færdig og så evaluere efterfølgende. Vi vil gerne prøve at hive en mere erfaren AWP'er ind, siger tmL og tilføjer, at det ikke er på grund af resultaterne, at der nu skal ændres i holdkortet.

Udskiftningen har ikke det store med resultaterne af gøre, vi taber som et hold og vinder som et hold, dog ikke så tit ;) Men vi har selvfølgelig kunne bruge kampene til at se hinandens spillestil an, og på det punkt vil vi gerne prøve noget nyt.

"En af de større rutsjebaneture"

Med nedrykningen til 1. division er en svær sæson dermed også slut for holdet, der i løbet af 24 kampe i Elgiganten Ligaen blot formåede at tage tre sejre.

De dårlige resultater førte i februar til, at fire ud af holdets fem spillere valgte at stoppe, og derfor blev et nyt lineup hentet ind.

Jeg har spillet i lang tid efterhånden, men det her er alligevel en af de større rutsjebaneture. Jeg ser selvfølgelig tilbage på sæsonen super skuffet og ærgerlig over måden, det stak af på. Jeg er stadig ret sikker på, at hvis vi havde holdt sammen i det originale lineup, så havde vi vendt skuden, men det finder vi aldrig ud af. ESIMED har gjort alt, hvad de kunne for at hjælpe mig med at rette op, og det er jeg super taknemlig for, men i sidste ende var der bare ikke noget at gøre, siger tmL.

Ser I tilbage på sæsonens resultat som skuffende, eller er det mere processen og måden, det hele blev håndteret på, du er skuffet over?

Der skal selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at nedrykning alle dage vil være skuffende, lige meget hvilken måde det sker på. Jeg har haft udfordrende sæsoner før, hvor jeg alligevel er endt i playoffs, så det gør selvfølgelig super ondt for første gang i sin karriere at rykke ned, ikke bare et, men to steder. Men som sagt, så gik det hurtigt med det nye lineup. Der kommer to ind med næsten ingen erfaring i CONR4D og fuzehh, samt krytex som dog har en lille smule mere, og zeq som har spillet med, hvor det er sjovt før. Det var et sats, vi prøvede, det gik ikke. Men majoriteten af lineuppet fortsætter, for der har trods alt været synlig udvikling undervejs, og det vil vi gerne holde fast i og arbejde videre med, slutter tmL.

ESIMED vandt to ud af deres 16 kampe i ESEA Advanced og endte næstsidst i tabellen.

ESIMED består nu af:

  • Danmark tmL
  • Danmark zeq
  • Danmark fuzehh
  • Danmark CONR4D
#1(Med 0 svar)
16. marts 2021 kl. 14:41
elgaard-
Sølv Sæsonkort Sæson 16
:esimed::esimed:
:esimed::esimed:
#2(Med 0 svar)
16. marts 2021 kl. 14:53
SEV
Vil sige ham på forsiden er rimelig lækker
#3(Med 0 svar)
16. marts 2021 kl. 16:14
Slettet bruger
Det sygeste er at de vinder 2 kampe, men stadigvæk ikke ender sidst??
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.