Efter mindre end en måned: Siger farvel til spiller
MAD Lions har valgt at skille sig af med keen efter mindre end en måned på holdet. Den 20-årige lette har været på prøve siden slutningen af marts, men nu er det altså slut.
Det skriver organisationen på Twitter.
På deres hjemmeside uddyber MAD Lions beslutningen, samt takker keen for hans hårde arbejde på holdet. Det er særligt lederrollen, der har været udfordrende for den 20-årige spiller.
Vi vidste, at en lederrolle ville være svær at udfylde for så ung en mand/spiller. Det var en god mulighed for ham til at prøve at lede et hold imod nogle af topholdene i verden, og vi er glade for, at han tog chancen og gav alt hvad han havde.
Desværre er det svært at udvikle lederevner på dette niveau på så kort tid, så derfor leder vi nu efter en anden IGL.
Vi tror i høj grad på, at keen har en masse at tilbyde, men vi mangler en anden profil lige nu, skriver MAD Lions på hjemmesiden.
keen har været en del af MAD Lions siden den 23. marts, hvor den spanske organisation afslørede det nye holdkort. Holdet tæller blandt andre danske TMB, som dog har været en del af holdet siden januar.
MAD Lions består nu af:
- TMB
- sausol
- tudsoN
- Woro2k
- jL
- kubeN (coach)
- MusambaN1 (hjælpetræner)