Underdogs banker Vitality i fransk derby
NBK- har netop slået sit tidligere hold, Vitality, da DBL PONEY sejrede i et ægte fransk derby i Flashpoint 3-åbningskampen.
På første map var superstjernen ZywOo ellers brandvarm, men det var slet ikke nok til at følge med DBL PONEYs høje tempo. Her blev Vitality nemlig kørt over af en storspillende Djoko, som hurtigt fik lukket mappet med en rating på hele 2.07.
På Vitalitys eget mappick, Inferno, gik det nogenlunde for sig på samme vis, men her var det i stedet den 21-årige DBL PONEY-spiller afro, der brillerede. Det var derfor en smal sag for NBK- og kompagni at lukke kampen til deres fordel.
Med sejren er DBL PONEY dermed videre til kvartfinalen i upperbracket, som spilles den 19. maj. Her skal de møde vinderen af aftenens næste opgør, som står mellem danske Astralis og landsmændene fra OG.
Trods nederlaget har Vitality endnu en chance i lowerbracket. På lørdag møder de derfor taberen af Astralis/OG-opgøret.
Kampen kan følges her.