Astralis smadret på Ancient
Ancient kom i spil, da Astralis og FunPlus Phoenix i dag skulle i duel, og her var det især det internationale mandskab, der var farlige.
På FunPlus Phoenix var det holdets finske stjerne zehN, der stak ud, mens dupreeh og Bubzkji ikke havde tur i den for Astralis. Det havde gla1ve dog, og i runde 12 var det tæt på at blive helt perfekt for holdkaptajnen.
Her leverede han nemlig et ace med deaglen, men han nåede lige akkurat ikke at defuse bomben, og derfor tog FunPlus Phoenix endnu en runde.
Lige lidt hjalp det dog for Astralis, der haltede efter kampen igennem. Farlig og co. vandt 16-7, og de er dermed klar til at møde G2 senere i dag.
Bosniske bøllebank
I den anden kvartfinale stod G2 og Extra Salt overfor hinanden, og her gjorde NiKo og AmaNEk kort proces mod nordamerikanerne, der ikke fik et ben til jorden på Inferno. Frem til pausen tog G2 hele 14 runder.
Efter sidebyttet gjorde de arbejdet færdigt og vandt mappet 16-1.
Dermed er de klar til upper bracket-semifinalen mod Astralis/FunPlus Phoenix i aften.
Der er dog allerede kampe lige om lidt igen. Her skydes gruppe B nemlig i gang, og Heroic lægger ud.