POWER Ligaen-nedrykker klar med nyt holdkort
ANSG1 og Staun blev søndag præsenteret på Campus Vejle * Instinct, hvor de to spillere er udset til at erstatte mad0 og Mika, som var på holdet i sidste sæson.
Det skriver Niemann, som er holdets IGL, på Twitter.
Her er det særligt værd at bemærke, at holdet nu kommer til at bestå af brødreparret MSN og ANSG1, som altså nu skal spille på samme mandskab.
Det bringer både gode ting med sig, men af og til kan det også lede til noget hård og kontant kritik, lyder det fra holdets IGL.
Det er lidt hårdt nogle gange, fordi deres forhold gør, at kritikken godt kan lyde lidt hårdere og mere kontant, når den kommer fra MSN til ANSG1, men ellers giver det en god dynamik, fordi de kender hinanden så godt.
Sidst sæson spillede Campus Vejle * Instinct med i POWER Ligaen, hvor det dog blev til nedrykning. Holdet har så været nødsaget til at lave to udskiftninger, men alligevel er målet at rykke op i landets bedste række igen.
Vi har hentet Staun og ANSG1, da vi ser meget potentiale i deres udvikling, og så bringer de også en del firepower til vores hold.
Vores forventninger og mål til sæsonen er derfor selvfølgelig at komme op i POWER Ligaen igen efter sidste sæsons fiasko.
Om Campus Vejle * Instinct rykker op igen kan kun tiden vise, men det bliver spændende at følge mandskabet med deres to nye spillere.
Holdet består nu af:
- Niemann
- MSN
- willy
- ANSG1
- Staun