Astralis bruger Xyp9x til BLAST
Xyp9x kommer tilbage i Astralis' aktive lineup, mens gla1ve tager en pause forud for den kommende familieforøgelse, der er lige på trapperne.
Det skriver gla1ve på Twitter tirsdag eftermiddag.
Jeg vil virkelig ikke gå glip af fødslen af mit første barn, og det betyder alt for mig, at det også er noget min organisation og mine holdkammerater vil for mig. Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig gerne vil spille , men jeg ville heller ikke sætte holdet i en situation, hvor de er nødt til at skifte en spiller, mens en turnering er i gang.
Det ville skabe for meget forvirring og for alles skyld, har vi besluttet at gøre det nu. Sammen med Danny (zonic, red.) gør jeg alt, hvad jeg kan for at forberede og hjælpe holdet med at blive klar til BLAST-gruppespillet. Jeg vil være ved deres side hele vejen. Jeg tror på mit hold, skriver gla1ve i opslaget.
Det er seks måneder siden, han på Twitter annoncerede, at han og kæresten ventede barn, og den dato er ved at være nået nu.
Dermed er Xyp9x altså ikke helt færdig i Astralis, efter han i august luftede tanker om at forlade holdet. Samme dag skulle gruppespillet i ESL Pro League skydes i gang, og her var Lucky at finde på holdkortet i stedet for netop Xyp9x.
Sådan forblev holdkortet gennem gruppespillet, der endte med en skuffende fjerdeplads for Astralis, der dermed missede gruppespillet for første gang i fire år.
Astralis tager torsdag i næste uge hul på gruppespillet i BLAST Premier Fall, hvor de er havnet i gruppe A med Evil Geniuses, Vitality og Liquid.
Astralis spiller åbningskamp mod Evil Geniuses, og de to bedste fra hver gruppe er sikret en plads i BLAST Premier Fall Final, der er planlagt til at blive spillet på LAN i Royal Arena til november.
Astralis' holdkort for BLAST Premier Fall-gruppespillet lyder dermed på:
- Xyp9x
- Magisk
- dupreeh
- Bubzkji
- Lucky