Twitch hacket: Så meget har streamerne tjent de sidste to år
18,3 millioner kroner.
Så meget har den brasilianske streamer gaules i alt hevet hjem fra august 2019 til oktober 2021 i såkaldte gross earnings, altså fra abonnenter, bits og reklamepenge fra Twitch.
Dermed er han en af de CS:GO-streamere, der har tjent allerflest penge fra Twitch alene i den toårige periode.
Det fremgår af et større læk, der onsdag er kommet frem, hvor en stor datamængde fra streamingplatformen er blevet tilgængelig for offentligheden.
I datamængden findes også en række danske streamers, blandt andre Pimp, som ifølge de data har tjent i omegnen af 2,1 millioner kroner i løbet af perioden mellem august 2019 og oktober 2021.
Der er flere andre prominente CS:GO-navne på listen, blandt andre Stewie2k, KennyS og s1mple.
De sættes dog alle til vægs af den nu pensionerede summit, også kendt som summit1g, som flere nok også kender for at have gået gennem en molotov på Train.
Da nedenstående beløber er i indkomst fra Twitch alene er det altså beløb uden eventuelle personlige sponsorater og samarbejder.
Her er nogle af de navne, der optræder på listen:
-
summit1g ~ 37,6 millioner kroner
-
TimTheTatman ~ 21,1 millioner kroner
-
gaules ~ 18,3 millioner kroner
-
ESL CSGO ~ 12,2 millioner kroner
-
BLAST Premier ~ 3,5 millioner kroner
-
Beyond The Summit ~ 2,9 millioner kroner
-
Pimp ~ 2,1 millioner kroner
-
Starladder ~ 1,4 millioner kroner
-
tarik ~ 1,1 millioner kroner
-
Richard Lewis ~ 722.073 kroner
-
Jaxstyle ~ 607.970 kroner
-
s1mple ~ 412.692 kroner
-
Stewie2k ~ 384.511 kroner
-
KennyS ~ 280.401 kroner
-
MarieWatson ~ 254.317 kroner
-
Mimi ~ 196.337 kroner
-
zipel ~ 168.249 kroner
Dust2.dk har været i kontakt med Pimp, men han ønsker ikke at kommentere oplysningerne.