blameF og co. diskede op med noget af et brag i arenaen.

Fyldt Royal Arena bærer Astralis videre

Der var massiv opbakning fra publikum, da Astralis lukkede første arenadag af med et spændende opgør mod FaZe.

Astralis er videre til lørdagens lower bracket-finale, efter de fredag aften sendte FaZe ud af BLAST Premier Fall Final.

FaZe sendte i dagens første kamp BIG hjem, mens Astralis tabte torsdagens upper bracket-semifinale til Vitality.

Hvis nogen var i tvivl inden kampen, så var den tvivl udryddet allerede efter holdenes entré. Her gik et jubelbrøl gennem et fyldt Royal Arena, da Astralis-spillerne kom ind på scenen.

Første Mirage i over to år

Publikum fik rigeligt at juble af allerede fra første skud, da kampen gik i gang på Mirage, som Astralis spillede for første gang i over to år.

Her buldrede danskerne afsted og tog hele 12 runder på CT-siden, inden de to hold byttede side. De kom ikke mindst i hus takket være Lucky, der var brandvarm med M4A1-S'en.

Så trådte FaZe dog i karakter og bragte en smule spænding i opgøret, men takket været en velspillende blameF kunne Astralis tage første map 16-10.

Mejet ned på Nuke

Herefter fortsatte opgøret på Nuke, og selvom Astralis havde udslettet NIP på netop det map tidligere på ugen, så fik FaZe langt fra samme tur.

Især rain gjorde ondt på det danske mandskab, der måtte gå til pause bagud med 11-4. Og efter sidebyttet fortsatte dominansen fra FaZe, der tog Nuke med cifrene 16-5.

Stærk duo redder dagen

Vi skulle derfor have et tredje map, og her skulle Dust2 afgøre løjerne. Her havde FaZe tidligere på dagen gjort det af med BIG, men Astralis fik fra starten sat sig på opgøret.

Især holdets nye duo, blameF og k0nfig, førte an og sikrede pausestillingen 11-4. Efter pausen bed FaZe dog fra sig og bragte lidt spænding i opgøret.

Det holdt dog ikke længe, før Astralis skruede tempoet op og afgjorde mappet 16-9 og dermed vandt kampen 2-0.

Med sejren er Astralis klar til lower bracket-finalen, der spilles lørdag. Her venter enten Liquid eller Heroic.

Astralis
2 - 1
FaZe
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 55 - 48 +7 83.2 73.6% 1.23
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 58 - 44 +14 90.2 68.1% 1.20
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 44 - 49 -5 73.4 70.8% 1.04
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 46 - 44 +2 56.6 68.1% 0.99
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 35 - 48 -13 62.9 72.2% 0.85
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Håvard 'rain' Nygaard 54 - 50 +4 87.8 70.8% 1.18
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 48 - 45 +3 71.3 68.1% 1.03
Sverige Olof 'olofmeister' Kajbjer 44 - 44 +0 57.9 69.4% 0.96
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 47 - 55 -8 72.5 65.3% 0.95
Helvijs 'broky' Saukants 39 - 45 -6 61.1 66.7% 0.89
#1(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:00
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Der var ikke fyldt, fordi jeg kørte hjem efter nuke. Clickbait!
#2(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:00
Zealc0
Er vi ikke også enige om der er world finals her også?
Den sidste plads går vel til vinderen, og de andre har invite
#3(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:04
MrBlond
Sådan! Astralis
#4(Med 5 svar)
27. november 2021 kl. 00:08
TheOneAndOnly
Astralis har deres helt egen narrative som et eventyr. Da Kjaerbye forlod Astralis,,,Astralis havde mistede deres Majort MPV vinder. Så mister de Device,,,ahhh Astralis er færdig,,men nu er Device er færdig og Astralis rykker videre i deres eventyr.
#8(Med 4 svar)
27. november 2021 kl. 00:25
fLix8
Det samme kan siges om Heroic, de har også opbygget sig en vild historie efterhånden. Det gør det bare endnu federe at følge begge hold.
#12(Med 2 svar)
27. november 2021 kl. 00:45
RasmusRoev
Har de nu det ? :) De har da lagt stabilt. Men de har jo ikke domineret, og været et hold som alle vil slå?
Tænker Navi, Astralis og f.eks NIP (før deivice :P )
#24(Med 1 svar)
27. november 2021 kl. 18:45
fLix8
Det vil jeg mene, at de har. Jeg forstår hvad du henviser til omkring at være dominerende. Jeg snakker om selve historien omkring Heroic. De havner et godt sted i top 5 og spiller god CS, hvorefter der altid sker et eller andet. Udskiftninger i lineup, FPX aftalen der røg i vasken, skandalerne med HUNDEN osv.

Der har hele tiden foregået en masse på og omkring holdet, men alligevel har de formået at rejse sig hver gang. Det er den historie jeg snakker om, og som jeg mener gør Heroic til et mega fedt hold at følge.
#26(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 23:18
RasmusRoev
Netop derfor holder man ikke med dem? Den sag med hunden, den lugter da så voldsomt, at man skal være mere end naiv med en sølvpapirshat på, for ikke at se, at de gutter kendte til det?
#27(Med 0 svar)
28. november 2021 kl. 01:46
TheOneAndOnly
ahhhh Deres historie har ikke været den bedste, de har snydt imod Astralis, og så har spillerne holdt det hemmeligt,,,,
#5(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:15
eyM
Silence all Them “glass half empty”s !!!
#6(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:16
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Honeymoooooooooooon
#7(Med 1 svar)
27. november 2021 kl. 00:19
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Pyroteknikeren har fortjent en lønforhøjelse. Jeg fik i hvert fald en gratis tan
#25(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 19:24
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Flækkede af grin :D
#9(Med 2 svar)
27. november 2021 kl. 00:25
RasmusRoev
Igen den overskrift. ER det bare mig? Royal Arena bærer Astralis videre? Var det ikke dem selv, og nogle hjernedøde runder? Kampen blev jo aldrig tæt, på nogle af banerne?

De vandt virkelig deres runde. Fedt at se lucky gøre sit! Dog stadigvæk underligt med den awp ting! :)
#18(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 07:55
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Har du læst nogle af hans interviews ? Han siger faktisk han har sagt det på de andre hold han har været på at han gerne ville spille riffel og prøve det af. Nu er der så et hold der faktisk har lyttet til ham, fordi de blev enige om at det hele alligevel var nyt, så kunne de prøve det hele af nu.
#19(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 08:18
Butler
Få noget luft
#10(Med 1 svar)
27. november 2021 kl. 00:25
zypath
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Kæft er fedt event indtil videre. Håber dog Gla1ve vil stoppe med at insistere på at spille med awp eller scout. Det er sku ikke rart at se på. Konfig til gengæld, sikke en fornøjelse.
#17(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 07:47
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Han gjorde det da ganske fint med awp'en
#11(Med 4 svar)
27. november 2021 kl. 00:36
_ANDY3460
Hvad sker der lige for at det var en sindssyg fantastisk mirage og bagefter en helt igennem forfærdelig nuke...? Alt for stort udsving i kvaliteten når der er så stor forskel, men nye ting er altid til at arbejde videre med!
Jo før de fejl bliver rettet jo bedre, ellers bliver det en ond cirkel med at man ikke stoler på enten projektet eller forskellige spillere...er jo set før, bare north som en skræmmende klart eksempel.
Men ellers super fedt og friskt med mirage og dominerende dust 2!!
#15(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 01:12
TheOneAndOnly
De er et nyt hold, der er det altid svært at arbejde på t siden.
#16(Med 2 svar)
27. november 2021 kl. 07:47
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Giv dem nu noget tid.
Selvfølgelig skal der komme store udsving, det skal der for alle hold. Har du spillet sammen i et par uger, så skal der endda komme mange udsving.
#21(Med 1 svar)
27. november 2021 kl. 11:05
_ANDY3460
Helt rørende enig, bare meget voldsomt at falde så meget sammen på nuke efter en hæsblæsende mirage... Men der skal bare fyldes fornuftige t-side planer i glaves (eller blames) sorte bog hurtigt, ellers halter de efter hver eneste kamp fordi de famler lidt rundt, i stedet for at styre tempoet som man kan på t-siden..
#23(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 12:39
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det er et stort fald, men igen når man ikke helt har en gennemarbejdet gameplan, så er det svært og vide om den tilgang man tager er ren slik for modstanderen. Og modsvar er altid sværere når man ikke kender hinanden
#13(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 00:57
nylsnej
Hold nu op hver er det fedt at se de tre nye drenge skinne igennem! Kæmpe fornøjelse
#14(Med 1 svar)
27. november 2021 kl. 00:59
jollarn
k0nfig er en fornøjelse at se på, hold kæft den mand kan kraftedme spille cs!
#20(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 10:14
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
And then some.
#22(Med 0 svar)
27. november 2021 kl. 11:47
PillerPaller
Ren håndboldstemning - troede slet ikke man var sådan i kbh.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.