Apeks løfter sløret for den sidste brik
Den norske organisation Apeks har netop præsenteret deres femte spiller.
Det bliver den tidligere FunPlus Phoenix-spiller STYKO, der skal udfylde den sidste plads hos Apeks.
Foruden et år hos FPX, hvor holdet toppede på en 14. plads på verdensranglisten, har STYKO også hold som MOUZ og Cloud9 på CV'et.
STYKO kommer fra et lettere skuffende 2021 hos FPX, hvor de kun opnåede pæne placeringer i mindre turneringer og kvalifikationer, men aldrig brød i gennem blandt verdens bedste. Han sluttede året med en gennemsnitlig 1.06 rating.
Nu venter der dog nye udfordringer med det nordiske hold, hvor han tilslutter sig blandt andre nawwk og jkaem under den danske ingame leader AcilioN.
Da jeg hørte nogle få navne, som Apeks overvejede til projektet, blev jeg øjeblikkeligt interesseret, da hvad de prøvede at bygge virkelig gav mening. Erfarne spillere komplimenteret af den måske bedste rookie, EU har at byde på (chawzyyy, red.), vil danne et godt fundament at bygge videre på. Jeg er også spændt på hvordan tingene kommer til at gå på og udenfor serveren, skriver STYKO på sin blog, hvor han også fortæller, at han er på vej til bootcamp i Oslo.
Apeks består af:
-
AcilioN
-
nawwk
-
chawzyyy
-
jkaem
-
STYKO
-
Polly (coach)