WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
Den næste major vil finde sted i Antwerpen.

Valve udgiver major-regelbog

I en ny, omfattende regelbog klarlægger Valve reglerne for alle aspekterne af majorturneringer.

Valve udgiver ny regelbog.

Den kan læses på deres hjemmeside, hvor organisationen sort på hvidt klarlægger alle regler omkring en major samt processerne forud for den.

I et skjult link blev det tidligere luftet, hvordan de nye regler ville skulle se ud, men den nye regelbog er nu en officiel udmelding fra Valve.

I den nye regelbog fremgår nogle vigtige ændringer, der kan få betydning for mange hold og regioner.

Her er der særligt fokus på, hvordan invitationer til majorturneringer deles ud samt kvalifikationerne hertil.

Nyt system

Kvalifikationen til majorturneringer, gennem diverse RMR-turneringer, har tidlige været præget af ustabilitet grundet ændringer i de respektive regler, men nu forsøger Valve at eliminere enhver tvivl.

Blandt andet fremgår det af regelbogen, at måden hvorpå man kvalificerer sig til en major laves om.

Det betyder blandt andet, at Valve har fjernet det pointsystem, der tidligere var i RMR-turneringerne. Fremover vil der nemlig kun være én RMR-turnering mellem de respektive majorturneringer, og fremover kan holdene ikke lave ændringer i deres holdkort mellem en RMR-turnering og en major.

Derudover gør de nye RMR-regler, at de regionale RMR-turneringer blandes sammen. Det betyder i praksis, at de europæiske hold fremover skal kæmpe om pladser med CIS-regionen, Syd- og Nordamerika blandes sammen, og så bliver hold fra Oceanien en del af den asiatiske RMR-turnering.

Alt dette er dog kun, hvis turneringerne kan afvikles fysisk. Hvis ikke de kan det, vil der blive afholdt fem RMR-turneringer online.

Klarhed om coaches

Ved PGL Major Stockholm skabte det ballade, at der midt i turneringen, fra Valves side, blev gjort opmærksom på en coach-regel, der begrænser coaches muligheder for interaktion med spillerne.

Fremover vil der dog ikke være nogle åbne spørgsmålstegn om dette, da det er en af de ting, Valve adresserer i den nye regelbog.

Nu er det således skrevet i sten, at coaches kun må have minimal interaktion med spillerne under kampe.

I den nye regelbog står følgende:

Coaches må under ingen omstændigheder kommunikere, blive set, hørt eller følt på af spillerne på noget tidspunkt med undtagelsen af under opvarmning og taktiske timeouts.

Samtidig beskriver den nye regelbog, at coaches skal fortælle det til en admin, hvis de ønsker at kalde en timeout.

Derudover må coaches, hvis en kamp spilles online, og der ikke er en admin til stede, ikke være fysisk eller virtuelt til stede ved spillerne på noget tidspunkt under en kamp.

Hvad synes du om de nye regler? Deltag i debatten her.

#1(Med 3 svar)
2. februar 2022 kl. 21:50
Hunt
"hvis en kamp spilles online, og der ikke er en admin til stede, ikke være fysisk eller virtuelt til stede ved spillerne på noget tidspunkt under en kamp."

-Så hvis der ikke står en admin hjemme på kontoret hos fx Astralis, så må Ave ikke være på kontoret sammen med spillerne?
#2(Med 2 svar)
2. februar 2022 kl. 21:53
str1x
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg forstår det mere sådan, at hvis der ikke er en admin på serveren, må Ave ikke være til stede.

Det lyder helt umuligt at regulere, og det bliver nok heller ikke aktuelt. Jeg tror, Valve har skrevet det ind for at være på den "sikre" side.
#7(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 23:20
Narky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Tror hunt har ret her.

Med kampe som vi feks har set under corona, har alle hold haft webcams samt "overvågningspakker" tilsendt som skulle tændes før kamp start, hvor man så kan se dem off-stream.
#8(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 23:20
Hunt
Håber du har ret, for min ide/forståelse ville være lidt grænsen synes jeg. Det ville også være super upraktisk at skulle enten sende 16 admins ud i verden eller indirekte banne coaches i den tunering
#3(Med 2 svar)
2. februar 2022 kl. 22:45
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg brækker mig over det altid er så fucking kompliceret i CSGO. Ingen fatter hvad der sker. Ingen ved om det er afgørende.
#11(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 23:50
JakobHelms
Undtagen visse steder i regelsættet der er en smule vage, og hvor man kunne ønske sig en uddybning af hvad der sker i nogle meget usandsynlige scenarier, så synes jeg slet ikke er det er så kompliceret. Regelsæt skal helst være grundige og fyldestgørende, ellers får man sådan nogle latterlige diskussioner som dengang s1mple var stand-in for cats i 2019, hvor folk begyndte at argumentere for at stand-ins skulle godkendes på case-by-case-basis, hvilket jo ikke skaber et fair system.

Jeg kan ærligt talt ikke se hvad der er så svært at forstå ved reglerne, i hvert fald, netop fordi de er så udførlige.
#14(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 06:42
JinXXX
Piv piv
#4(Med 4 svar)
2. februar 2022 kl. 23:15
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Coaches må under ingen omstændigheder kommunikere, blive set, hørt eller følt på af spillerne (i.e., be seen, heard, or felt by)

Tror altså at den skal oversættes på en anden måde :-) haha
#6(Med 2 svar)
2. februar 2022 kl. 23:19
Hunt
Kan være det har været et problem at s1mple har rørt for meget ved bl4de og nu er bl4de blevet krænket og gået til valve
#9(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 23:25
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Valve vil bare skabe et safe-space.
#10(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 23:26
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Haha jeg læste den også to gange og tænke på hvorfor mon spillerne sad og rørte ved deres træner under kamp :-)
#15(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 06:43
JinXXX
Signaler om tacs
#5(Med 1 svar)
2. februar 2022 kl. 23:15
JernLars
Jeg syntes at det er brand ærgerligt at de indskrænker coaches så meget. Det bliver sgu noget kedeligt hvis coachen bare er helt 'død' når en spiller laver et sygt clutch. Følelser gør at vi (seerne) er mere investerede i spillet, uden følelser kommer der heller ingen storylines. Coachen er ofte en rigtig god indikator for hvordan stemningen på holdet er. Det vil være forkert at påstå at coachen er alt afgørende for seerenes investering i spillet, men jeg syntes at Valve går den forkerte vej her.

Selvfølgelig skal det ikke misbruges, men jeg mener at man overreagerer når man går så vidt. Jeg kan i hvert fald ikke huske at man har dømt en coach for at cheate ved at røre sin e spillere. Jeg er bange for at det ender med at gøre mere skade end gavn. I det mindste så er det kun Valves turneringer det gælder for ( indtil videre)
#18(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 10:00
Bestiarium
Jeg er helt enig. Jeg kan godt lide, at initiativet skal overlades til spillerne, men det her er latterligt. I det mindste kunne vi tillade, at coaches ikke var langt i håndjern mellem runderne. Så ville der være plads til jubel og humørspredning og de taktiske input må alt andet lige være begrænsede pga. tiden. Jeg er mere kritisk over at tillade coaches at være dukkeførere i løbet af runderne. Men "min" løsning åbner selvfølgelig op for gråzoner, men Valves løsning synes jeg næsten er grotesk.
#12(Med 2 svar)
2. februar 2022 kl. 23:57
JakobHelms
Jeg synes det er ret nice, at størstedelen af spotsne til RMR-eventet uddeles gennem åbne kvalifikationer. Det er der jo også en del herinde, der tidligere har savnet. 19 ud af 32 i Europa, 15 ud af 16 i Americas (FURIA er det eneste line-up pt. med en invite), og 4 ud af 4 i Asia. Det bliver rimelig spændende, når hold som uppercuthummerklo og Fnatic har lige muligheder for at deltage i det event, der sikrer adgang til et event, som giver adgang til majoren.

Til gengæld håber jeg også at RMR-eventet så ikke lægger alt for langt tid før, men ikke alt for tæt på, selve majoren. Det ville være ærgerligt, hvis der var for stor en gentagelse i kampene, men samtidig er der et rosterlock mellem RMR og majoren, så hvis det er f.eks. to måneder, så begynder CSGO virkeligt i den grad at have transfersæsoner, hvilket er en tand ærgerligt. Til gengæld er det nice nok at vi ikke ser gentagelser af det der skete for SANJI og Bubzkji, som blev erstattet lige op til den major, de ellers havde hjulpet deres hold til at kvalificere sig til.
#17(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 09:59
Bestiarium
Edit. Fik svaret den forkerte.
#19(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 10:29
JakobHelms
På den anden side af en omgang søvn og en gennemlæsning igen, så står det klart at PaiN Gaming og Godsent pt. får invites til Americas RMR-eventet, og ikke skal gå gennem Open Qualifiers, da Liquid og Evil Geniuses fik invites, som de er nødt til at afslå. Det er selvfølgelig lidt åndssvagt, givet at antallet af invites i sig selv er meritbaseret og fleksibelt, og at RMR-eventet sagtens kunne afholdes med kun én direct invite til FURIA - men Godsent og PaiN Gaming står altså til et fripas, grundet Liquid og Evil Geniuses præstationer til majoren og opsplittelse af deres respektive core.
#13(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 02:31
Sebatr0n
Den her udvikling med at begrænse coach rollen mere og mere er jeg bestemt ikke fan af.

Mit største problem er med det, er at jeg i virkeligheden ikke kan se hvad valve eller andre vinder ved det her. Tværtimod tabes der en masse værdi grundet dette tiltag.

Er vi ude i at Valve kun gør dette, fordi de er bange for coaches der nemmere kan snyde?
#16(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 08:39
bat
Enig. Det er håbløst. CS er vel nærmerst den eneste “sportsgren” i verden hvor coaches ikke må/kan kommunikere kontinuerligt.. Valve gør ikke sig selv en tjeneste ift. at få esporten gjort mere anderkender som en sport
#20(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 11:49
Frankyou
Hvad er meningen? Hvorfor er det ok til alle andre turneringer end Major, at coaches er intime med spillerne? Det er sgu da en del af sporten. Jeg ville ønske, at Valve lyttede til folk, der vidste noget, og ikke kun sig selv.
#21(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 12:05
Frankyou
Hvad er meningen? Hvorfor er det ok til alle andre turneringer end Major, at coaches er intime med spillerne? Det er sgu da en del af sporten. Jeg ville ønske, at Valve lyttede til folk, der vidste noget, og ikke kun sig selv.
#22(Med 0 svar)
3. februar 2022 kl. 13:49
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Som altid sejler valve 👏👏👏👏
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.