Dansker øjner talentliga trofæ
Søndag faldt der afgørelse i WePlay Academy League gruppespillet, der sendte danske Maze, som er ingame leader for fnatic Rising, direkte i slutspillets top fire.
fnatic rising løb med otte ud af 12 sejre i gruppespillet og vandt dermed gruppe A for næsen af NaVi Junior, Spirit Academy og ikke mindst Astralis Talent, der alle endte med en 7-5 score.
Maze og co. sikrede førstepladsen på sidste spilledag, hvor de slog NaVi Junior.
Det var selvfølgelig fedt at kunne ende etter, trods at tabe flere kampe end jeg føler, vi skulle have gjort. Det var en lidt ambivalent sidste dag, da vi vinder en sikker kamp mod NaVi men efterfølgende spiller en dårlig Nuke kamp mod Spirit. Men jeg er glad for, at vi kunne ende etter alligevel.
Det lykkedes dog ikke at slå Astralis Talent i gruppespillet, da fnatic Rising i begge opgør mod danskerne led nederlag på Nuke.
Selvom den endelige stilling i gruppen så meget tæt ud, føltes det ikke sådan for førerholdet, fortæller Maze.
Jeg synes, vi er det bedste hold i gruppen. Vores Nuke har været lidt off, samt vi har spillet et par dårlige anti-ecos, og så går det ret hurtigt galt i en bedst-ud-af-et.
"Jeg er ikke tilfreds med andet end en sejr"
Førstepladsen i gruppen betyder, at fnatic Rising ikke skal spille Play-In og derfor først skal i aktion på fredag. Ingame leaderen er ikke i tvivl om, hvad dagene skal bruges på.
Vi har haft en enkelt fridag, men ellers bliver tiden brugt på at få fikset Nuke og arbejdet videre med de andre maps, så vi er helt klar.
I sidste sæson endte fnatic Rising på en fjerdeplads, hvilket de som minimum også er sikret nu, men Maze tror på en sejr i denne sæson.
Jeg er kommet for at vinde. Både sidste sæson og den vi spiller lige nu; så jeg er ikke tilfreds med andet end en sejr.
Maze har tidligere fortalt at en sejr i WePlay var blandt sine mål for holdet, og derudover skulle holdet også bevæge sig op ad ranglisten. Holdet ligger nu på en 58.-plads, og det står klart, at der skal mere end talentligaen til at nå top 30.
Næste skridt for fnatic Rising bliver dermed også at deltage i flere turneringer.
Forhåbentligt fortsætter vi vores gode udviklingsretning, og jeg glæder mig til at se, hvor vi ender henne med holdet, afslutter ingame leaderen.
Maze tilsluttede sig holdet i maj og det er dermed hans anden sæson i WePlay Academy League med fnatic Rising.
Mandskabet har fået kroatiske DEPRESHN ombord, efter organisationen annoncerede, at Regali er sendt videre til et andet hold, mens de også sagde farvel til den danske coach cube.
fnatic Rising består af:
-
Maze
-
Peppzor
-
Banjo
-
volt
-
DEPRESHN
-- -
sheddaN