NIP henter performance coach hos Heroic
Ninjas in Pyjamas har sneget sig ind på Heroic's kontorer og overtalt danskernes mental og performance coach, Troels Robl, til at tage over sundet og slutte sig til ninjaerne i Stockholm.
Her slutter han sig til staben bag holdene med THREAT, Erik Wendel og Robin Jedhammar, der er henholdsvis Technical director, Director of Team Operations og CS:GO Team Manager.
Troels Robl blev ansat af Heroic i 2021 som mental og performance coach, efter der havde været en uheldig episode på serveren fra nogle af spillerne.
Siden da har han arbejdet sammen med Heroic's coaches Hunden og Xizt samt fysioterapeuten Kasper Straube Hansen om at skabe de bedste rammer for spillerne og udløse deres potentiale.
Familien forlader de danske tophold
Troels Robls skifte til den svenske organisation kommer ikke mere end et halvt år efter faderen Lars Robl selv valgte at forlade Astralis til fordel for Vitality efter næsten fire år som sportspsykolog og performance coach for den danske organisation.
De to vil dermed stadig kunne kunne holde et internt regnskab og drille hinanden til familiefester fremover.