Kongen af bananen bærer frugt
I disse royale dage er der stor fokus på de kongeliges stamtræer og tronfølgere, og nu er en ny arving på vej.
Hvis man gik og pønsede på at tilrane sig territorie på Inferno, så skal man handle nu, for friberg, kongen af bananen, slår nye rødder til december, hvor han og kæresten er sat til at bringe en kronprins eller prinsesse af bananen til verden.
friberg er blandt de svenske royale indenfor Counter-Strike, og det er ikke kun på grund af øgenavnet.
Han er både majorvinder og MVP, samt en del af det legendariske Ninjas in Pyjamas line-up, der vandt 87 maps på LAN i streg i CS:GO's spæde start.
Siden har han spillet for bl.a. Heroic samtidig med Stavn, blameF og es3tag, og senest påtog han sig IGL-rollen i Dignitas, der havde genforenet størstedelen af det historiske NIP-mandskab.
friberg står i øjeblikket uden hold, men så er det godt, at han kan lave sine egne team mates.