Stor ærgrelse hos Sashi, da major-drømmen bristede.

DANSK FIASKO: SASHI UDE AF MAJOR-RÆSET

Spirit blev for stor en mundfuld for de danske underdogs.

Majoren i Shanghai, Kina, bliver uden et rent dansk hold. Det står fast, efter det eneste tilbageværende danske hold i RMR B-turneringn, Sashi, tabte til Spirit.

Sashi havde ellers muligheden for, at blive det eneste danske hold ved majoren, eftersom TSM røg ud af den europæiske RMR-turnering i går, mens Astralis faldt tidligere i dag. Så vidt kom det dog desværre ikke for Sashi og dansk CS. Spirit blev ganske enkelt for stor en mundfuld for HUNDENs tropper.

Det var dog ikke fordi Sashi ikke gav det et forsøg. Det gjorde de. De kæmpede bravt mod Spirit, om end forgæves.

Stærk CT-afslutning af Spirit

Danskerne kom bedst fra start i opgøret, på det første map, Mirage, som Spirit havde valgt til lejligheden. På CT-siden vandt de den første pistolrunde, og skabte sig hurtig en 5-1-føring. 5-1 blev sågar til 6-2, inden Spirit for alvor vågnede.

De sidste fire runder stod der Spirit på, og russerne sikrede sig en udligning inden sideskiftet.

Og det blev begyndelsen på enden for Sashi på Mirage. Til trods for, at de vandt endnu en pistolrunde, denne gang en vild og kaotisk en af slagsen, hvor Spirit - midt i en røgsky fra en smoke - ikke kunne finde og defuse bomben.

Endnu en vunden pistolrunde var dog ikke nok til at stoppe Spirit. De vandt de to efterfølgende runder, først takket være en M4A1-S i hånden på zont1x, og dernæst - i runden efter det - takket være et ace fra donk.

Cabbi holdt en smule liv i Sashi i 18. runde, hvor han - med et flot clutch - sørgede for en Sashi reducering til 8-10. Men mere havde Sashi heller ikke at skyde med på det første map.

Spirit leverede en stærk CT-afslutning, tog de tre sidste runder, og sikrede sig en samlet 1-0-føring inden Sashis map, Vertigo.

I bjørnens kløer

På Vertigo startede Sashi igen godt ud. Startende på T-siden vandt de endnu en pistolrunde. Tre ud af tre vundne pistolrunder i alt for danskernes vedkommende.

Sashi tog ligeledes de to efterfølgende runder, og bragte sig dermed foran 3-0 inden Spirit igen vågnede op. Og den russiske bjørn vågnede med et brag. De tog seks runder i streg, og pludselig var Sashi nede 3-6 inden de igen kom på tavlen.

De sidste to runder inden sidebyttet tog Spirit, til trods for, at Sashi ellers havde plantet bomben i en fordelagtig 4-mod-3-situation i sidste runde. Spirit sikrede sig dermed en pauseføring på 8-4.

Efter sidebyttet udbyggede Spirit straks sin føring. De vandt, for første gang i kampen, en pistolrunde, og tog ligeledes de efterfølgende fire runder i træk, inden Sashi endelig fik pyntet på resultatet til 5-12.

Matchbolden lå stadig hos Spirit, mens Sashi var i kløerne på den russiske bjørn. Det greb kom de ikke ud af, heller ikke selv om de også fint pyntet til 6-12. Spirit lukkede herefter kampen og tog sejren.

Spirit
2 - 0
Sashi
Alle maps
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danil 'donk' Kryshkovets 44 - 27 +17 108.3 82.5% 1.74
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 39 - 16 +23 112.6 82.5% 1.66
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 28 - 17 +11 68.8 72.5% 1.15
Boris 'magixx' Vorobiev 20 - 16 +4 58.2 82.5% 1.09
Leonid 'chopper' Vishnyakov 15 - 22 -7 44.1 67.5% 0.82
Sashi K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Casper 'Cabbi' Jensen 22 - 31 -9 68.6 65.0% 0.83
Danmark Mikkel 'MistR' Thomsen 22 - 26 -4 63.8 62.5% 0.81
Danmark Philip 'Lucky' Ewald 17 - 28 -11 58.5 60.0% 0.68
Danmark Oliver 'IceBerg' Berg 18 - 33 -15 57.8 50.0% 0.63
Danmark Oliver 'kwezz' Rasmussen 18 - 29 -11 50.6 57.5% 0.60

Med sejren er Spirit klar RMR B-turneringens sidste opgør, som er et opgør om den syvende og sidste plads videre til majoren fra denne RMR-turnering.

Her skal russerne op imod NIP, som tidligere i dag besejrede Spirits landsmænd, 9 Pandas.

Ninjas in Pyjamas
0 - 2
Spirit
Alle maps
Ninjas in Pyjamas K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Sverige Fredrik 'REZ' Sterner 30 - 32 -2 93.9 81.0% 1.20
Gareth 'MisteM' Ries 29 - 32 -3 80.0 71.4% 1.00
Artem 'r1nkle' Moroz 26 - 25 +1 62.1 71.4% 0.90
Sverige Jacob 'jocab' Nerheden 29 - 30 -1 67.1 76.2% 0.88
Sverige Isak 'isak' Fahlén 18 - 30 -12 50.5 64.3% 0.67
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 31 - 24 +7 82.0 71.4% 1.24
Danil 'donk' Kryshkovets 33 - 29 +4 95.5 69.0% 1.22
Leonid 'chopper' Vishnyakov 30 - 28 +2 67.9 76.2% 1.08
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 28 - 23 +5 69.0 83.3% 1.08
Boris 'magixx' Vorobiev 26 - 29 -3 79.0 76.2% 1.06

Sashi, til gengæld, må rejse fra Kina uden en billet til majoren. Og de kan passende tage flyveren hjem sammen med deres egne landsmænd fra TSM og Astralis.

Det er det kedelige facit efter den europæiske RMR-turnering. At majoren i Shanghai bliver uden ét eneste rent dansk hold.

Faktaboks

Stillingen ved EU RMR B:

3-0 - Videre
BIG
3DMAX

3-1 - Videre
Virtus.pro
HEROIC
G2

3-2
Passion UA (Videre)
Sverige NIP (Decider)
Spirit (Decider)

2-3 - Ude
9 Pandas
Danmark Astralis
Danmark Sashi

1-3 - Ude
Aurora
Danmark TSM
Eternal Fire

0-3 - Ude
PARIVISION
B8

#1(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:41
olsen225
Øj de fik på munden
#2(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:42
bimse
Til ingens overraskelse vinder Sashi ikke én eneste bo3 - alle kan sgu vinde en bo1 mod bedre hold :-)
#3(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:43
Hunt
Svært at sige så meget til at tabe til Spirit, men ærgerligt da spillede så dårligt efter en ellers god start på mirage.
#4(Med 10 svar)
24. november 2024 kl. 10:43
d00fE
Dansk CS står virkelig et skidt sted internationalt lige pt.
Ingen danske hold med til majoren og danske spillere der deltager kan tælles på mindre end en hånd.

Godt forsøg af Sashi, men det var bare en alt for svær modstander at skulle op imod.
#5(Med 9 svar)
24. november 2024 kl. 10:46
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
BlameF, Tauson, Teses, Sjuush og Karrigan. Det kan du vel ikke tælle til, på mindre end en hånd? :D
#7(Med 4 svar)
24. november 2024 kl. 10:48
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Generelt set tror jeg faktisk ikke du kan tælle på mindre end en hånd 😂
#10(Med 3 svar)
24. november 2024 kl. 10:50
d00fE
YOU GET THE MEMO!
#16(Med 2 svar)
24. november 2024 kl. 11:08
Dennis
Det er ikke sådan det udtryk bruges. Ikke engang tæt på.
#21(Med 1 svar)
24. november 2024 kl. 11:55
d00fE
Ikke i nærheden, men du vidste præcist hvad jeg mente alligevel.😂
#23(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 15:36
Dennis
Jep... I got the memo ^^
#9(Med 3 svar)
24. november 2024 kl. 10:50
d00fE
Tauson kommer ikke med, han er stand-in.
#11(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:54
d00fE
Okay det er måske mig der sover. Jeg forstod det som om Tauson er stand in for Andu og derfor ikke får en sticker.
#12(Med 1 svar)
24. november 2024 kl. 10:54
Hunt
Han får ikke nogen sticker sure, men han er med som spiller..
#13(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:57
d00fE
Fair, det var da en skod beslutning ikke at give ham det!😂
Men så er der jo 5! Hallo.
#6(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:47
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det er vel omtrent de to mørkeste dage dansk cs nogensinde har haft, det er vel næsten også det laveste antal danskere til en major nogensinde?
#8(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 10:49
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Øv.
#14(Med 4 svar)
24. november 2024 kl. 11:05
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det var da nogle vildt triste nyheder at vågne op til med både Astralis og Sashi
#17(Med 3 svar)
24. november 2024 kl. 11:23
eyM
Jeg havde også glædet mig til morgenkaffe og highlights.. i det mindste fra bare én af kampene.
#18(Med 2 svar)
24. november 2024 kl. 11:25
aGk
Dust2TV sub
Håber du fik din morgenkaffe så🥲
#20(Med 1 svar)
24. november 2024 kl. 11:46
eyM
Ja, men den smager af nederlag 😫
Je, spøg til side… havde fandme været fedt at se et hold som sashi komme lidt længere!
#24(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 16:38
Hartvig
Enig. De bragte noget fed energi og nye taktikker.
Håber at de kan forsætte med at kvalle til de store turneringer
#15(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 11:08
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Trist
#19(Med 1 svar)
24. november 2024 kl. 11:38
BEDST
Astralis har vel ikke vundet noget, siden CIS-regionen begyndte at professionalisere deres cs-organisationer : ]
#25(Med 0 svar)
24. november 2024 kl. 19:20
Reddevil
Tror ikke nødvendigvis det er den eneste grund ;)
#22(Med 5 svar)
24. november 2024 kl. 12:50
ZopPet
Guld Sæsonkort Sæson 15
Det viser vel bare det sande billede af den danske CS scene. Ingen af de spillere eller hold har niveauet til VM i CS. Og når vores egen Liga er plaget af Denial som bruger snyd (endnu engang fra ezTalent), så er the bonestructure i at skabe et solidt fundament bare ikke til stede, så jeg tror det er en tilværelse vi skal vende os til, samt det kun bliver endnu sværere, hvis ikke den danske CS branche begynder at bygge hele lortet af laks (for at citere Anders 'Anden' Matthesen).
Færre talenter. Flere der hopper fra. Lan-steder som lukker ned. Foreninger og organisationer, som lukker ned. Det er alt sammen en kedelig tendens.

Og så at bruge en titel som 'fiasko'. De har vel netop leveret som man kunne regne og håbe på? Clickbait af den kedeligste kaliber.
#26(Med 4 svar)
24. november 2024 kl. 22:52
DOMINA7HOR
Så vidt jeg ved, er vi stadig det land med næstflest spillere i FPL, efter Rusland. For et lille land som Danmark, med det antal indbyggere vi har, er det stadig imponerende. Og det vidner om, at talentmassen stadig er til stede.

Det er rigtigt, at de mindre og mellemstore LANs er udfordret. Egentlig også de store, som vi ikke længere har så mange af. Udover Gamebox. Der kan vi godt blive bedre, og måske kigge lidt mod Sverige, der stadig er godt med på den front. Svenska Cup, DreamHack og GameZone, for at nævne nogle, er gode eksempler.

Vi har stadig et rigtig solidt fundament. Vi har et stærkt community. Esport Danmark. Skoler, der fortsat har CS på programmet. Et foreningsliv omkring CS, som fortsat er i en fin stand.

Udfordringerne er også, at flere internationale hold er poppet frem. Plus store organisationer, der opretter akademihold, og tiltrækker de unge den vej rundt. Og agenter der i højere grad har fået øje på CS-og esports-markedet, og er blevet meget mere aggressive. For de danske organisationer, såvel som internationale, er økonomien i at drive et CS hold også en udfordring. Derudover har de store LAN events, arrangeret af BLAST, PGL, ESL, og så videre, også taget pusten en smule fra de mindre og mellemstore events. Det er dog ikke en undskyldning, for hvis Espoo f.eks. kan levere en event af den kaliber (Elisa Masters), så kan Esbjerg også i teorien ligge by til noget lignende.

Vi skal heller ikke male fanden på væggen. Slet ikke, når gappet mellem tier 1 og de lavere tiers i højere er blevet lukket gennem siden det sidste års tid med CS:GO og frem til nu. Rent individuelt er spillerne i de lavere tiers blevet bedre. Det er også en faktor vi skal konkurrere med.
#27(Med 3 svar)
24. november 2024 kl. 23:47
ZopPet
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg er bare realist. Jeg kigger på fakta - især på den danske scene. Og der har intet fremgang været at spore. 12 foreninger er repræsenteret i divisioner i Dust2's ligasystem svarende til 110 hold, hvor Sørby dog har en masse hold i.

Og hvis du ser den faldende popularitet i CS med f.eks. at rykke Blast fra Royal Arena til Forum. Ikke engang i Forum kunne man få fulde huse (måske lige med undtagelsen af finaledagen)

Og så har du f.eks. Esport Danmark og Dust2's manglende samarbejde fordi Martin er børnefornærmet over at han ikke fik det beløb som han følte var tiltrækkeligt, efter der blevet givet midler ud fra finansministeret. Tænk hvis man havde rakt ud med en åbent mindset og en lyst til at samarbejde, hvad kunne det så ikke have udmøntet sig i. Men Dust2 og genrelt CS scenen i Danmark er ikke voldsomt gode til at arbejde sammen hjælpe hinanden, eller at "stjæle" fra allerede konstrueret sportsgenrer.

Jeg kunne have startet forening op i Gentofte kommune ret nemt, og egentlig også med politisk opbakning, men jeg mistede fuldkommen lysten, da jeg kunne stå i den største ekkodal og råbe og spejde efter manglende struktur for f.eks. talentarbejde og udviklings planer for vores unge mennesker. Jeg har tabt mange unge talenter til fodbold, badminton og andre sportsgrene, fordi dér er der kammeratskab og masser af fede weekendturneringer/arrangementer, som forældrene kan se batte noget for deres unge. I CS og især fra den mest etableret gren - Dust2, er der dårlig journalistik, en ejer som sidder og kaster holdninger og meninger til højre og venstre som det passer ham i Bootcamp. Man burde i stedet bruge nogle af de formode hjernekomponenter til at udvikle og skabe et meget bedre fundament for hele CS landskabet.

Vi har sågar haft en Statsminister i Lars Løkke, som hilste CS velkommen og her kunne man virkelig have profiteret, hvis man f.eks. gad og bruge bare lidt energi på det ovennævnte. Det løb er kørt med de mennesker der sidder især bag dette fortagende. For Dust2 er de største når det kommer til CS overall i Danmark. Og ikke kun et nyhedsmedie, som Sander tidligere har prøvet at bille mig ind.

Og du må meget gerne fremvise, hvor du faktuelt ser fremgange i Danmark fra omkring 2020 til nu? F.eks. både med Blast, som jeg mener kun er et par år fra at videregive deres event i København, da tilskuertalene siger det hele over de sidste 4-5 år. Medmindre man f.eks. til sidst ser Falkoner Salen som en mulig sidste løsning, hvor der kan sidde 2.000 mennesker.
Eller noget andet på landsplan, hvor der er fremgang med CS?
#28(Med 2 svar)
25. november 2024 kl. 11:12
zwank
For os “gamle” drenge har man virkelig kunne se nedgangen på LAN events… Kan huske i source tiden mellem 2010-2012 da det virkelig stak af, hvor vi hvert år havde:

Copenhagen Games/Slap Live
DSRack LAN
HKLAN
The Blast

Som de store LANs hvor ALLE de store hold dukkede op, endda udenlandske af og til. Og så små LANs hist og her der stadig talte en masse upcoming hold og nogle top mixes eller 1-2 top 5 hold.

Interessen er bare forsvundet fra arrangørernes side af, lader det til.
#29(Med 1 svar)
25. november 2024 kl. 12:34
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg oplever ikke arrangører, som har mistet interessen. Jeg oplever derimod arrangører, som ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk og som slet ikke kan følge med de høje krav, som holdene stiller til format osv.
#30(Med 0 svar)
25. november 2024 kl. 12:41
zwank
Det selvfølgelig en faktor jeg ikke tænkte på. Nu har jeg ikke været til et LAN i 12 år, men kunne forestille mig, den gode gamle BYOC turnering hvor man sov på gulvet i en gymnastik sal og transporterede sig med computeren i en kuffert på toget ikke er så populær længere, som sikkert var en del penge at spare for arrangørerne.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.